Gør-det-selv entusiaster kan via en række informative videofilm lære at sætte en gipsvæg op eller lægge havefliser. Filmene ligger frit tilgængelige på Youtube.com.
Knap 15.000 har allerede været på Youtube for at se XL-BYG kædens film om "opsætning af gips- og fibergipsplader med XL-BYG" og godt 8.000 har hentet viden om solcelleanlæg. Andre film viser trin-for-trin, hvordan man f.eks. bruger en sprøjtepistol til malerarbejdet eller hvordan man nemt skifter sine vinduer. I alt har gør-det-selv håndværkere og andre nysgerrige set XL-BYG filmene knap 110.000 gange. En analyse viser, at det p.t. primært er mænd, der søger viden på denne måde. Således er hele 79,7 % af brugerne af XL-BYG gør-det-selv filmene mænd.
Alle videofilmene gennemgår den pågældende arbejdsproces fra start til slut på en pædagogisk måde, der ikke overlader noget til fantasien. Man skal således ikke gætte sig til frem, men lærer ved at se en professionel håndværker udføre arbejdsprocessen.
Det er muligt at tegne et fast abonnement på gør-det-selv filmene, så man automatisk modtager information, når XL-BYG lægger nye film ud på Youtube. Abonnementet er gratis for alle. Filmene kan hentes på www.xl-byg.dk/youtube.