Foråret er den perfekte tid til opstart af projekter, da vejret bliver bedre og bedre.
LÆS OGSÅ: Godt arbejde i hjemmet
For at fejre forårets ankomst, har vi lavet en inspirationsliste over de mest populære gør-det-selv projekter i foråret.
Rengøring af terrasse
Terrasse – hvilken klassiker. Tanken om at nyde morgenmad og aftensmad i solen på ens egen terrasse er nok noget af de mest tillokkende, eller sidde og nyde et glas vin, spille bingo på ipad'en imens bøffen sveder på grillen.
Hvilket også gør en ny terrasse til en af de mest populære forårs projekter. Der er også noget hyggeligt over den kreative frihed, man har, når man planlægger en terrasse.
Skal den være hævet eller i jord-højde, skal den laves af sten eller træ og hvad med i hvilken retning skal den vende? Når det kommer til beslutninger om terrasser, så er det kun fantasien der sætter grænser.
Behandling af facaden
Facadebehandling og omfugning – de klassiske murermestervillaer skal i ny og næ have skiftet fuger, hvilket er en af de mere tidskrævende opgaver, men samtidig er det noget af det, der giver mest til boligens æstetiske udtryk.
Det behøver ikke kun være skiftning af fuger, det kan også være facademaling eller facaderensning.
Tag og skorsten skal efterses
Tag og skorsten – hvis du har tegltag og skorsten, så kan det godt være, det er på tide med en renovering.
Teglsten kan være flækket af frosten over vinteren, eller sidder løst på grund af vinden, så det er en god idé lige at kigge nærmere på taget. Hvis du overvejer at renovere skorstenen, så er der en del regler, som den skal leve op til. Tjek eventuelt på Bolius' hjemmeside for mere information.
Toilet og bad
Alle der har renoveret toilet og bad ved, hvor meget tid man bruger udendørs i forbindelse med arbejdet, hvilket gør det oplagt til at lave det i foråret.
Derudover er det virkelig rart, hvis man kan åbne vinduet, imens man banker fliser og puds ned af væggen, uden at ryste af kulde.
Dræn jorden ved huset
Ligeså snart jorden er tøet op efter de kolde vintermåneder, så kan man tage første spadestik.
I Danmark kan det kun anbefales at få lagt dræn, da det efterhånden er blevet normalen at have vand i kælderen, hvilket kan føre til svamp og andre ubehagelige gener.
Det er langt billigere at lægge dræn end at skulle renovere fundamentet pga. vandskader.
Ud at kigge på bolig og sætte i stand
De fleste studerende slutter deres uddannelse i sommermånederne, hvilket fører dem til næste trin i uddannelsen, og det kan sagtens være i den anden ende af Danmark, hvilket ofte kan lede til et forældrekøb.
Det er selvfølgelig krævende bare det at flytte og male, men ofte skal der større projekter til før man synes boligen bliver beboelig.
Det, man oftest ser, er udskiftning af køkken, toilet eller reparation af el-artiklerne.
I mange tilfælde så har den tidligere ejer boet der længe, hvilket gør at mange af de elartikler kan være forældet eller nedslidt. For sikkerhedens skyld, så kan det godt betale sig at få en elektriker til at kigge på projektet, i stedet for selv at rode med de værste tilfælde.
Det samme gælder når det kommer til gas og vand, der er mange situationer hvor det skal være en autoriseret vvs'er der laver det.