Det luner for husejerne

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

VARME: Fire ud af 10 danske husejere fryser, når de går rundt i deres egen stue.

Kolde gulve og utætte vinduer får ifølge ny undersøgelse, gennemført for Teknologisk Institut, skylden. Alligevel afstår mange fra at energirenovere deres bolig.

En lun trøje er for nogle mennesker løsningen, når efterårets fugtige og kølige luft trænger ind i stuen. Andre vælger i stedet at isolere boligen, så de fremover kan gå rundt på strømpesokker i selv de koldeste måneder. En Energivejleder kan være løsningen for de rådvilde.

- Mange husejere er uvidende om, at det ikke behøver at koste en formue at forbedre indeklimaet i boligen, og samtidig er de ikke i stand til selv at stå for energirenoveringen. Netop her kan en Energivejleder være behjælpelig, udtaler marketingchef i XL-BYG Alice Monberg.

En Energivejleder er en håndværker, der er uddannet til ud fra en helhedsbetragtning at rådgive om energisparende tiltag i bygninger.

- Energirenovering af boligen giver ikke blot et bedre indeklima, så man ikke fryser om fødderne og har dug på vinduerne. Det giver også en væsentlig langsigtet besparelse på varmeudgifterne. En besparelse, som kan bidrage til finansieringen af renoveringen, siger Alice Monberg.

Samtidig er især besparelsen på varmeudgiften ét af de parametre, som boligkøbere hæfter sig ved i dag.

Ifølge marketingchefen har XL-BYG stort fokus på at hjælpe boligejerne med at spare på energien.

- Det er jo sund fornuft at være energibevidst, ikke bare for den enkelte boligejer, men også set i et samfundsmæssigt perspektiv. Derfor har XL-BYG et tæt samarbejde med en lang række Energivejledere landet over, der rådgiver boligejere, som ønsker at få konkrete råd og vejledning om effektive, energibesparende løsninger, uddyber Alice Monberg.

 

Senest ændret Mandag, 03 september 2018 13:47

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.