Den nye Tinium 2020-serie fra den danske fabrik STM Vinduer er et komplet program i træ/aluminium: Topstyrede, sidehængte, Dannebrog, bondehus, dreje/kip og flere andre vinduesmodeller, plus facade- og terrassedøre.
– De mange modeller betyder, at du kan vælge de vinduer og døre, der tager sig allerbedst ud på dit hus og samtidig være sikker på besparelser i fremtiden, fortæller direktør Finn Methmann fra STM Vinduer. – For energimæssigt er Tinium 2020 to skridt foran.
Ingen vedligeholdelse
De nye vinduer har et større lysindfald, fordi profilerne er slankere end normalt. Det får huset til at se bedre ud og giver glæde i hverdagen.
– Mere lys er dejligt for atmosfæren i huset og giver gratis energi, når solen skinner, fordi vinduerne holder varmen inde. Samtidig betyder konstruktionen med pulverlakeret aluminium udvendig og træ indvendig, at der i realiteten ikke er nogen vedligeholdelse, siger Finn Methmann.
STM Vinduer leverer Sikkerhedspakke 1 med som standard: Fuldlimede ruder, hagekolver i hærdet stål, sikkerhedsslutblik og skråtstillede skruer gør Tinium 2020 til nogle af markedets mest sikre mod indbrud.