Trætrapper med indbygget lys lanceres i Danmark

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

LYS PÅ TRAPPEN: Trapper med indbygget belysning er flotte og stemningsfulde. Derfor lancerer VejleTrappen nu trætrapper med moderne LED-lyskilder – en enkel og sikker løsning, der kan sikre belyste trapper større udbredelse.

 

Hidtil har brandfare afholdt producenter af trætrapper fra at installere belysning i deres produkter, men nu går VejleTrappen nye veje ved at tilbyde integration af moderne LED-dioder i sine trapper.

– Tidligere måtte vi sige nej, når vi fik forespørgsler på belyste trætrapper, fordi vi ikke kan stå inde for at montere gammeldags halogenpærer i trapperne. Det hænger sammen med spotsenes størrelse og den varmeudvikling, de skaber i træet. Kompakte LED-lyskilder af høj kvalitet, som for alvor vinder frem, har imidlertid ikke de ulemper, forklarer salgskonsulent Jens Lindegaard Hansen fra VejleTrappen.

Dioder i vanger eller trin
Jens L. Hansen drev igennem næsten 40 år JLH Trapper, som sidste sommer blev overtaget af VejleTrappen. Allerede inden overtagelsen begyndte han at arbejde med integration af LED-belysning. Processen er fortsat hos VejleTrappen, som nu præsenterer et koncept til belysningsintegration i alle fabrikkens produkter.

– I samarbejde med belysningsfagfolk har vi fundet frem til to gode løsninger, som passer til vores trapper. Enten kan dioderne placeres, så de lyser fra vangen og ind på trinet, eller også kan de sidde på selve trinet og lyse nedad på det næste trin. I begge tilfælde monterer vi fra fabrikken lyskilderne og trækker de indre kabler, hvorefter en elektriker klarer eltilslutningen, når trappen er sat op, forklarer Jens L. Hansen.

 

Senest ændret Mandag, 03 september 2018 13:55

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.