Midsommersol er således ingen hindring, men en ekstra bonus, når man tager til Riksgrænsen i det nordlige Sverige. Stedet er Sveriges absolut nordligste skidestination 200 kilometer nord for polarcirklen i nærheden af byen Kiruna.
Flere og flere danskere har da også opdaget, at det er muligt at tage på en meget sen skitur - meget tæt på Danmark. I sæsonen fra 2012-13 steg antallet af danske overnatninger med hele 118 procent ifølge VisitSweden.
- Der er en god grund til, at mange vælger denne destination. Forårssæsonen er noget helt særligt i Riksgränsen, og særligt sidst på sæsonen oplever du dage, hvor solen stort set ikke går ned. At mærke forårets solskinsdage i de nordsvenske fjelde er en fuldstændig fantastisk skioplevelse, siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.
Riksgränsen er både et sted for professionelle skiløbere og familier, da stedet tilbyder alt fra børnebakker til udfordrende off-piste.
- Den helt store aktivitet er det populære Skandinavian Big Mountain Championship, der har eksisteret siden 1992. Konkurrencen finder sted d. 13.-15. maj og tiltrækker mange af de bedste internationale freeride skiløbere, siger Anna Kron Boysen.
Læs mere her.
Sommerski i Sverige
Udgivet i RejserSKI' GODT: Helt hen til slutningen af juni er der gode muligheder for at stå på ski i det svenske Lapland.
Senest fra Redaktion
Skriv en kommentar
Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.