Fritidsmagasinet har kigget nærmere på fem spændende dyreoplevelser:
Elgsafari
I elgparken i Småland kan man opleve skovens ukronede konge, elgen. På tre kilometer bugtet skovvejsstrækning er der mulighed for at se elgflokke græsse i deres naturlige miljø. Det er muligt at komme helt tæt på de ellers ret sky dyr.
På en gammel smålandsgård fra 1700-tallet kan man få stillet sulten med elgkød eller blot en café latte – mens ungerne klapper geder. Se mere om elgsafari her.
På Dalslands elg-ranch finder man også elge i store flokke, og her er der rig mulighed for at prøve at fodre verdens største hjort. Her kan oplevelsen også krydres med vandringer, kanoture eller andre naturoplevelser.
Flagermus
Skal det være lidt mere uhyggeligt, så er der den 30. - 31. august international flagermusnat. I Tabergs grotter, hvor man finder Sveriges eneste flagermusmuseum, er der rundvisninger i de inderste grotter.
Her kan man både høre om bjerget og de specielle dyr. Aftenen slutter med flagermusvandring med detektorer - i sommernatten. Se mere om arrangementet her.
Huj, hej Husky
I naturreservatet Hökensås kan man blive trukket af de skønne husky-hunde, der tækker en gennem den svenske natur. Man får selv lov at lægge hundene i sele, og der er gode muligheder for at lege og kæle med dyrene. Det er en rigtig børnefamilieoplevelse. Se mere om hundeturene her.
Alpakavandring
I Skåne er der på Alpakahof Hultet mulighed for at kommer væk fra hverdagens jag og stress. Turen går ad snoede skovstier med hver sin alpaka eller højst to per dyr.
Selve turen tager omkring to timer inklusiv en lille kaffepause på turen.
Bliv dyrepasser
I dyreparken med det specielle navn Nordens Ark er det muligt at få lov til at passe dyr. Man kommer som dyrepasser om bag kulisserne og skal være der for alt fra reptiler, amfibier til rovdyr.
Man får lov at prøve kræfter med alle opgaver, som dyrepasserne har.
Sverige har således mange gode dyreoplevelser ganske tæt på Danmark, og det bedste er, at det ligger så tæt på. God tur.