- Funäsdalsberget i Funäsfjällen byder på fantastiske skiforhold til Danmarksmesterskaberne med en stejlhed og et snedække, der gør pisterne optimale for alpinatleterne at dyste på, siger Kenneth Bøggild, administrationschef i Danmarks Skiforbund, der arrangerer mesterskaberne.
Området er da også ganske specielt, og det er et af de steder, der aldrig behøver snekanoner. Derfor træner eksempelvis også det østrigske landshold på Funäsdalsberget. I DM i alpinski dystes i disciplinerne Super-G, storslalom, slalom og kombineret storslalom/slalom.
- Hos VisitSweden er vi rigtig glade for, at Danmarks Skiforbund har fået øjnene op for Funäsdalsberget, som også i vores øjne danner helt optimale rammer for alpinski, siger Anna Kron Boysen, PR-manager hos VisitSweden.
DM i alpinski
Afholdes fra den 20. til den 22. marts på Funäsdalsberget i Sverige. Der dystes i disciplinerne Super-G, storslalom, slalom og kombineret storslalom/slalom. Læs mere på: www.dskif.dk.