I 1907 blev Peter Holm medlem af Aarhus Museums bestyrelse, og samtidig fik han ansvaret for den lokalhistoriske afdeling på den store landsudstilling, som var planlagt til at løbe af stablen 1909.
Landsudstillingen i 1909 markerede, at Aarhus nu opfattede sig selv som Jyllands vigtigste by, og på udstillingen bestræbte byen sig for at vise, hvad den formåede. Derfor skulle Landsudstillingen også have et afsnit for den lokale historie. Peter Holms vision var at genskabe og bevare de huse og bymiljøer, der var ved at forsvinde. Med Frilandsmuseet i Sorgenfri nord for København som inspiration (åbnede i 1901) var han indstillet på, at Aarhus skulle have sit eget frilandsmuseum med fokus på bymiljøer. Og sådan blev det.
Gammel købmandsgård
En gammel aarhusiansk købmands- og borgmestergård fra Christian IVs tid var blevet solgt til nedrivning. Men det mente Peter Holm var en dårlig idé, og hermed opstod tanken at indrette Landsudstillingens historiske afdeling i den truede renæssancegård. Trods modstand både lokalt og fra Nationalmuseet i København lykkedes det at nedrive den gamle bogmestergård og flytte den til botanisk have, hvor den blev opført i samme stil som i 1597. Det var faktisk den ældst bevarede købstadsbygning i Danmark i 1909 og med genrejsning af bygningen var grundlaget for "Den Gamle By" i Aarhus skabt.
I de næste godt 20 år skaffede Peter Holm bevaringsværdige bygninger fra ikke mindst de større byer i Danmark. De blev revet ned overalt i Danmark og flyttet til Aarhus. Og umiddelbart før 2. verdenskrig var "Den Gamle By" i Aarhus formentlig verdens første frilandsmuseum for byernes kultur og historie.
LÆS OGSÅ: Moesgaard, Grauballemanden og Mongoliets nomader
I 1945 trak Peter Holm sig tilbage fra sin stilling som leder af "Den Gamle By", og året efter blev han udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet som en anerkendelse af den enestående indsats, han havde gjort på byhistoriens område. Lige siden er museet blevet udvidet med nye bygninger, nye initiativer og et hav af særudstillinger. Ikke mindst nu afdøde museumsdirektør Erik Kjersgaard var primus motor i nyskabelsen af et moderne museum.
Bydel fra 70'erne
For et par år siden genskabtes en hel bydel med udgangspunkt i året 1974. Der er interessant at gå igennem denne bydel, og der er tale om en tidsrejse, hvor jeg følte, at jeg besøgte min egen og mine forældres historie. Udstillingen viser mange interessante ting om "min" hverdag i ungdomstiden i 60'erne og 70'erne. Her ses, hvordan frisurerne så ud, hvilket tøj og hvilke cremer, det var muligt at købe for 50-60 år siden. Lejligheder fra min barndom og ungdom var også livagtige og i bydelens konditori smagte jeg på de kager, jeg kunne købe i min ungdom.
Der er også udstillet legetøj, cykler, idoler, biler og andre ting fra de glade 60'ere og 70'erne. I 1974-kvarteret kan man besøge Tårnborg, der er et stort hjørnehus med tre lejligheder, hvor man kan se, hvordan kernefamilien levede dengang, ligesom der her er indrettet et kollektiv, en skoleinspektørbolig samt diverse butikker fra 70'erne. Men ellers indbyder Den Gamle By til en gåtur ad de brolagte gader, hvor man blandt andet kan studere den særprægede arkitektur fra gamle middelalderhuse til boligkarrerer netop fra 70'erne.
LÆS OGSÅ: Seneste nyheder fra Aarhus
Dronningens garderober Den nyeste særudstilling i "Den Gamle By" åbner den 28. marts med titlen: Fra Dronningens Garderobe. Den Gamle By har fået Hendes Majestæt Dronningens særlige tilladelse til at låne og udstille et større udsnit af Dronningens garderobe gennem tiden. Udstillingen er realiseret via en donation fra Annie og Otto Johannes Detlefs' Fonde. Dronningen er protektor for – og en jævnlig gæst i - Den Gamle By, og det er første gang, en sådan udstilling kan opleves uden for hovedstadsområdet.
Fra Dronningens Garderobe viser en stor variation af kjoler, hatte, dagligt tøj, festtøj mv. fra 1940'erne til i dag. I alt 37 kjoler og dragter, 42 hatte samt sko, dukkevogn, cykel, kufferter og skolebøger. Med afsæt i tøjet vises forskellige sider af Dronningens liv, hverdag og officielle pligter. Udstillingen er den største særudstilling nogensinde i Den Gamle By, og den omfatter både Møntmestergårdens prægtige stueetage og Gallerierne bag Møntmestergården. Netop her kan man opleve roberne, tøj fra livets højtider og de historier, der knytter sig til anledningen og tiden. Møntmestergårdens farverige 1700-tals interiører danner en flot baggrund for disse dragter. Dronningens modige og ofte humoristiske tilgang til livet og tøjet kommer til udtryk i Gallerierne. Her er hatte, der for første gang udstilles samlet, rejsetøjet og 'arbejdstøjet' fra for eksempel tv-transmissioner af nytårstalen.
