Friheden til selv at bestemme, hvor ferien går hen, men dog med vished om altid at være tæt på naturen, tiltaler mange danskere, der hvert år begiver sig ud på landevejen for at campere. Ofte går turen over Sundet til vores svenske naboer, som sidste år havde 14,5 millioner overnattende gæster på de flere hundrede campingpladser, som landet gemmer på.
- Vil du helt tæt på naturen, kan du tage på vildmarkscamping i Småland, hvor der ikke findes elektricitet på pladsen, men rig mulighed for at vandre i skoven, bade i de klare søer, ro i kano og fiske. Er du til action, kan du besøge Hafsten SweCamp Resort uden for Uddevalla midt i Bohuslän, hvor Europas længste zipline og et spritnyt flyboard netop er indviet. Og så er der sjove steder som Piratland i Bohuslän med hængekøjer at sove i, siger Anna Kron Boysen, PR Manager for VisitSweden.
Sverige er det eneste land i Europa, der har en decideret strategi for campingturisme, og derfor er langt de fleste pladser af meget høj standard og tilbyder for eksempel gratis internet, børneland og en lang række af aktiviteter.
Læs mere på camping.se
Fem vidt forskellige campingoplevelser i Sverige:
Bo i en træstub
Se mere på karlsborgscamping.se
Grotteliv
Se mere på grottbyn.se
Camping med action
Se mere på hafsten.se
Piratland
Se mere på dafto.se
Vildmarkscamping i Småland
Se mere på vildmarkscamping.se