×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 84

Helgenæs Naturefterskole har succes

Udgivet i Familieliv
Bedøm denne artikel
(2 bedømmelser)
Helgenæs Naturefterskole i Østjylland har action på programmet. Helgenæs Naturefterskole i Østjylland har action på programmet. Foto:Helgenæs Naturefterskole

SKOLE: Samtidig med at flere efterskoler i resten af landet balancerer på randen af en konkurs, så har Helgenæs Naturefterskole udsigt til en elevstigning.

Især i udkantsområderne, hvor efterskolerne traditionelt har haft godt fat, mister man elever som følge af fraflytning og et faldende antal 14-17 årige. Op til det nye skoleår er der minimum fem efterskoler, der må lukke på grund af for få elever.

Selvom der bliver færre elever i 8. og 9. klasse, forventer Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, at skolerne alligevel kan fastholde sidste års elevtal på 28.300. Dels åbner der to nye skoler, og dels tegner antallet af elever i 10. klasse til at blive det højeste nogensinde.

Tendensen peger i retning af, at de unge gerne vil prøve forskellige former for personlige udfordringer, kompetencer og afprøve deres talenter.

- Derfor vælger de typisk efterskoler, hvor man kan sige, at der er en udfordring, der ligger ud over pensum i folkeskolen. Det kan være idræt, extreme sport musik, teater og den nye trend, som er innovation og iværksætteri, siger sekretariatslederen

Helgenæs Naturefterskole i Østjylland hører til dem, der kan bekræfte at de har oplevet en stigende efterspørgsel til linjefaget Adventurerace. Et nyt fænomen som stammer fra udlandet, hvor eleverne her udfordres på både det fysiske samtidig på det personlige niveau.

- Det er skolens passionerede medarbejdere, som årsagen til den stigende efterspørgsel. Skolens medarbejdere gør sig især bemærket inden for Adventurerace blandt andet ved, at vores lærer selv deltager i fritiden og er iblandt eliten, siger forstander Mette Marie Bauer.

Senest ændret Fredag, 09 august 2013 08:31
Mere i denne kategori: Vis hvem I er »

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.