Flaskerne er biologisk nedbrydelige og vil kunne erstatte plasticflasker. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men flaskerne, der er lavet af papirfibre, vil blive helt nedbrudt uden at forurene, hvis man skulle glemme dem i naturen.
- Parpirflasken er fremstillet af 97% papir og lidt strandsand. Den er lækker og billig. Desuden kan flasken bruges direkte i alle fyldeanlæg, samt genbruges, genvindes, brændes eller komposteres, siger sektionsleder Søren Rahbek Østergaard, Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut har netop vist flasken ved en emballagemesse for internationale fødevareproducenter, der var meget interesserede.
Slangerupvirksomheden EcoXpac har lavet et pilotproduktionsanlæg. Råvaren er nyt og brugt papir, der blandes med vand i en kæmpeblender, og massen støbes til en flaske. Anlægget kan lave flaskerne i kombination med fyldeanlægget hos virksomhederne.
- Tom emballage er dyr at transportere. Derfor er det smart at fremstille fiberflaskerne så tæt på fyldeanlæggene som muligt. Papirfibrene kan på den måde fragtes kompakt direkte til fødevareproducenten, og genbrugspapir fra lokalområdet kan lokalt blive til flasker, siger direktør Martin Petersen fra EcoXpac A/S.
EcoXpac er nu ved at udvikle en vandtæt coating baseret på strandsand, som skal afløse den nuværende coating af plastic.
Papirflasker skal erstatte plastic
Udgivet i MadGODT MILJØ: Sammen med Teknologisk Institut har parpirvirksomheden EcoXpac udviklet flasker af genbrugspapir.
Tagget under
Senest fra Redaktion
Skriv en kommentar
Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.