Tekst og foto: Journalist Aage Krogsdam
En sommerdag i året 1295 slæbte tre mænd sig haltende gennem Venedig. De var iført gamle klude af laser og pjalter, og de var dækket med støv og snavs. Ved hjælp af tiggeri vendte de tilbage til deres hjem i Venedig, som de forlod 24 år tidligere. De to var gamle mænd og den tredje var knap 50 år. Det var den yngste, der til venner og bekendte i Venedig fortalte fantastiske historier om deres rejser og eventyr - de havde sejlet på farlige have, klatret over høje bjerge, gået gennem uendelige sletter og trods sygdomme gennemredet ørkener sammen med røvere, tyveknægte og mordere.
Til sidst var de nået til Cathay,- det gamle europæiske navn for Kina - hvor de blev i 17 år, og tjente verdens mægtigste kejser Kublai Khan. Et imperium med enorme byer og en hersker, der var meget rigere end nogen anden i Europa. Den yngste fortalte videre om sten (kul), der kunne brænde og levere varme. Om papirnoter, der blev brugt i stedet for guld- eller mønter og om nødder, der var større end menneskelige hoveder. Om nationer, der betragtede jomfruhed som en hindring for ægteskab og om lande, hvor værten gav gæsterne sin villige datter eller kone, når man kom som gæst. Ingen tog den yngre mand alvorligt, men alle lyttede til hans historier, og han blev snart kendt i Venedig som "Milioni", fordi hans historier var fulde af astronomiske figurer.
Fra Venedig til Mongoliet
De to gamle mænd var brødrene Niccolo og Maffeo Polo og førstnævnte var Milionis far og sidstnævnte hans onkel. De var erfarne købmænd og opdagelsesrejsende. I 1200-tallet var Venedig den rigeste handelsnation i den vestlige verden. Brødrene Polo var taget til Kina for at opkøbe silke og krydderier, som kunne sælges med stor fortjeneste i Venedig, men de havde været væk i mange år og ingen vidste om, de stadig var i live.
De var efterkommere af kendte venetianske købmænd, og i 1260 havde de realiseret deres ejendomme og investeret i juveler. De startede på en rejse til Volga (Rusland) i 1260. Marco Polo (Milioni) var da seks år gammel.
Niccolo og Maffeo Polos første stop var byen Sarai ved nordenden af Det Kaspiske Hav, hvor den mongolske kejser Berke Khan havde et af sine paladser. Derfra rejste de østover til Bokhara i Samarkand og ankom til sidst efter tre et halvt år til hovedstaden i det mongolske imperium i byen. De blev venner med den store Kublai Khan på hans sommerpalads, Shang Tu. De to brødre startede med at arbejde for kejser Kublai Khan, som blandt andet sendte dem tilbage som ambassadører for paven og bad dem også om at medbringe hellig olie fra Jerusalem, når de kom retur.
I 1269 vendte brødrene retur fra deres lange rejse til østen og Millioni (Marco Polo) var blevet 15 år.
De to brødre havde imidlertid lyst til endnu en tur til østen, og to år senere i 1271 startede de en ny rejse mod øst, og denne gang tog de Niccolo Polos søn Marco ( Millioni) med sig.
I 1275 nåede de to brødre og Marco igen helt ud til det østlige Kina til kejser Kublai Khans palads i Kambalik – det nuværende Beijing. De medbragte hellig olie fra Jerusalem til kejseren, der var meget interesseret i at høre om kristendommen. Samtidig introducerede de den unge Marco for kejseren.
Kejseren kunne lide Marco Polo
Det viste sig hurtigt, at kejseren godt kunne lide den unge mand, fordi han var en god iagttager og dygtig til at beskrive sine iagttagelser. Kejseren sendte Marco Polo afsted på diplomatiske missioner i alle dele af hans store rige og i følge Marco Polo (Milioni) blev hans far og onkel militære rådgivere for Kublai Khan. De opfandt en missilkasteenhed, 'Store Mongoloer', bygget efter deres specifikationer. Milioni fortæller endvidere om i Venedig, hvordan han selv blev guvernør for byen Yang-Chou i tre år.
Ligeledes fortæller han om hovedstaden som en fantastisk by som kejseren havde bygget med veje og broer, offentlige hospitaler, elegante huse, charmerende kvinder og et smukt palads med enorme rigdomme. Selve byen blev bygget i en cirkel, omkring 25 km i diameter.
Milioni var en finurlig mand, blottet for enhver sans for humor. Folk troede, at han bare var en fantast, en romantiker og en løgner. Hans fortælling om hjemrejsen gjorde ikke hans fortællinger troværdige.
Kejseren Kublai Khan nærmede sig de 80 år, og han var ved at dø af kedsomhed. Marco Polo og faderen og onklen havde nu været i kejserens tjeneste i 17 år, og de overvejede nu at vende hjem til Venedig.
I 1292 skulle en mongolsk prinsesse sendes til Persien for at blive gift med Argun Khan, der regerede over Persien, fortalte Marco Polo (Milioni) videre. De tre venetianere tilbød at ledsage hende. Selskabet forlod nu Beijing med 14 skibe og 600 tjenestefolk, Niccolo, Maffco og Marco (Milioni). De sejlede ned langs Kinas østkyst forbi Sumatra syd om Malaysia-halvøen, tværs over Det Indiske Ocean til Ceylon, videre op langs Indiens vestkyst til Hormuz ved Den Persiske Golf. Derfra videre over land til Persiens hovedstad Khorazan, hvor de afleverede prinsessen - ikke til Argun, der var død i mellemtiden, men til hans søn Mahmud Ghazan.
Indtil nu havde de efter datidens forhold haft en rimelig behagelig rejse. De får at vide, at den gamle kejser Kublai Khan er død i Beijing og de beslutter derfor at vende næsen hjemad mod Venedig.
De fortsatte derfor fra rejsen mod Tyrkiet og Europa, men så snart de satte fod på kristen jord i Tyrkiet, blev de frarøvet store dele af deres kostbare ejendele. De nåede Konstantinopel (Istanbul) og ankom til Venedig en behagelige morgen til dels fattige og i laser og pjalter efter at have rejst i tre år.
Det var så efter hjemkomsten i 1295, at den nu snart 50 årige Marco Polo begyndte at fortælle de fantastiske historier til alle, der gad høre det i Venedig. Og det var disse historier, der gav ham øgenavnet "Milioni".
Fængslet
I 1298 erklærede Venedig krig mod Genova. Marco Polo (Milioni) blev fanget og tilbragte næsten et år i fængsel. Der mødte han en anden fange, Messer Rustichello fra Pisa, som var forfatter. Marco Polo begyndte nu at fortælle Rustichello om alle sine oplevelser, og forfatteren skrev det hele ned, og udgav en bog med titlen "Milioni" på latin i 1299, samme år som Marco Polo blev løsladt fra fængslet.
Efter løsladelsen fra fængslet vendte Marco Polo tilbage til Venedig. Hans far og onkel døde, og Marco Polo( Milioni) blev gift, fik tre døtre og blev pensioneret. I perioden fra 1312 - 1320 skrev han en ny version af bogen på italiensk. Han døde i 1324 i en alder af næsten 70 år.
Ved sin dødsleje bad hans venner, der var ivrige efter at redde hans sjæl, ham om at trække alle - efter deres mening usandheder i bogen - tilbage. Men Marco Polo svarede uden tøven: "Jeg har ikke engang fortalt halvdelen af, hvad jeg så".
Hans familie og venner begravede Marco Polo (Millioni), købmanden fra Venedig, der er kendt over hele verden ved hans rigtige navn Marco Polo.
Efter Marco Polos død var der en del spekulationer over, hvorvidt han kom så langt omkring i Østen, og om han overhovedet havde tjent kejser Kublai Khan, og om det var løgnehistorier, som han havde digtet videre på efter at have hørt historierne fra handelsrejsende. Men i de følgende århundrede blev hans beretninger bekræftet af andre opdagelsesrejsende.
