Lüneburger Hede - et besøg værd

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Busturene fra Danmark og til Tyskland og enkelte lande i Mellemeuropa er så småt i gang igen. Normalt kører de fleste busser og privatbiler på to dage typisk ned til alperne og landene deromkring. På den første strækning syd for Hamburg går motorvejen igennem Lüneburger hede, som er udlagt som Tysklands ældste naturpark og dækker et areal på cirka 1500 km.

Tekst og foto: journalist Aage Krogsdam

Det kan anbefales, at du kører væk fra motorvejen og følger en af de flere nord- og sydgående almindelige landeveje. Derved ser du et lidt andet landskab, og ikke mindst kommer du igennem mange hyggelige landsbyer, der alle har en kro eller et gästhaus, som det kaldes. Her er der hyggelige miljøer at betragte ligesom øllet fra de lokale bryggerier er en smagsprøve værd sammen med de gode tyske bonderetter.

Og når det er sæson for nye kartofler (hedekartofler)og asparges, skal du naturligvis smage disse delikatesser sammen med hjemmerøget skinke og pølser, ligesom du hele året kan få hen dejlig håndmad med honning indsamlet af bier i den store naturpark.

Højeste punkt 169 meter

Hedens højeste punkt er 169 meter og indimellem lyngparker, mose og sumpområder og skove dyrkes karto?er, asparges og honning. Lüneburger hede består for en stor del af bevaringsværdigt hedelandskab, men allerede i den tidlige middelalder var her megen skov. Da vandet og jorden var meget saltholdigt, oprettede man saltminer på heden. Dette for at opvarme vandet, fordi man ville udvinde saltet, og her brugtes brænde, hvormed store skovområder gik tabt. Det var især Lübeck, som skulle bruge salt i handel med de mange andre bosættelser langs Østersøen og de danske farvande, hvor salt var efterspurgt til saltning af kød og ?sk, især sild igennem hele Middelalderen.

Legenden lyder, at det var to jægere, som fandt ud af, at jorden var saltholdig. De var på vildsvinejagt, og en aften skød de to – troede de albinoer – hvide vildsvin- , som havde sølet sig i et mindre vandhul.

Da jægeren fik brækket (parteret) vildsvinene, fandt de ud af - til deres store skuffelse – at det ikke var hvide albinoer af racen, men ganske almindelige vildsvin. De havde blot sølet sig så meget i det saltholdige vand, at når solen tørrede deres skind, blev det helt hvidt.

Fritidsaktiviteter

Der er masser af fritidsaktivitetsmuligheder på heden. Et stort antal vandrestier og cykelstier (cirka 2000 km) er til rådighed ad afmærkede ruter. Golfbaner, sejlads på søer og de mange vandløb, hesteleje, forlystelsesparker,
safariparker med videre lokker også turisterne.

Nær den lille by på heden, Bergen, finder man et museum for den tidligere koncentrationslejr Bergen Belsen. Det var her, at den hollandske jødepige Anne Frank døde sammen med sin familie, og efter krigen fandt man hendes dagbog, hvor hun beskrev de forhold, som hun og familien levede
under, mes de var i skjul i Arnheim i Holland, og hvordan de senere blev taget til fange af nazisterne.

Det var også på Lüneburger hede nær den lille landsby Riebe i nærheden af Soltau, at de tyske generaler den 4. maj 1945 om aftenen underskrev kapitalitionspapirerne for de tyske tropper - det var den engelske feltmarskal Montgomery, der fik aftalen i stand. Den ældre generation husker stadig budskabet fra den danske stemme i London om aftenen den 4. maj: Det meddeles herved at de
tyske tropper i Holland, Belgien, Nordtyskland og Danmark har overgivet sig.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.