Et af de selskaber, der har busrejser til Harzen med flere destinationer, er Gislev Rejser i Ringe på Fyn.
Når man kommer nordfra, er den naturlige indgangsport byen Goslar, der ligger i bjergområdets nordvestlige hjørne. Herfra er der en lang række udmærkede veje til Harzens indre.
Naturområdet er præget af en lang række dale med elve og masser af søer og også opdæmmede kunstige søer, i alt 9 kunstige søer og 101 mindre bjergsøer. Harzenområdet er kun ca. 100 km bredt og ca. 40 km langt. Hovedbyen er Goslar, som var et af de første rejsemål for danskerne i masseturismens første tid i 1950'erne og 1960'erne.
Den smukke by, Goslar
Byen har knap 50.000 indbyggere og er en gammel kejserby, hvor de to mest betydningsfulde kejsere var Henrik III, der var kejser fra 1039-1056 og Henrik IV fra 1056 til 1106. Han blev født i Goslar, og det var ham, der i 1077 måtte gå den tunge gang for at få syndsforladelse hos Paven i Canossa.
I dag finder man det gamle kejserpalads indenfor den gamle bys mure - navnet er Kaiserpfals, og slottet blev bygget af Henrik den III i årene fra 1039 til 1056. Kejserpaladset er siden blevet bygget om og restaureret, senest i perioden fra 1868 til 1879. Under Henrik den III og IV var der cirka 200 kejserpaladser rundt i riget, og dengang boede kejseren i løbet af året på flere af sine slotte, hvor han med sit hof rejste fra sted til sted.
En stor forelskelse
Henrik Ill tabte helt sit hjerte til byen og opholdt sig meget her, især ved juletid, og han er også begravet på slottet. Som det fremtræder i dag, har det ikke gennemgået de store ændringer, siden det blev bygget for snart 1000 år siden, bortset fra at et kapel, der var bygget sammen med slottet, er væk. I dag kan man få en guidet rundtur på slottet og se museet, der er indrettet, inklusiv de otte vægmalerier i den store sal, som fortæller om Tysklands historie fra Middelalderen og frem til det 20. århundrede.
Nænsom restaurering
Goslar var omgivet af volde, og inden for den gamle bys mure boede der helt frem til den sene middelalder mere end 10.000 mennesker, og byen var således en af de 10 mest betydningsfulde og største byer i Tyskland på daværende tidspunkt.
Det er en stor oplevelse at gå på opdagelse i den gamle by, hvor der er mere end 1000 bindingsværkshuse. Ejerne betaler selv for restaurering, som kan blive en dyr affære, måske op til en million kr. for et lille bindingsværkshus. Bystyret har fastsat regler for restaureringen. Eksempelvis må facaderne ikke ændres, så restaurering må ske inde fra huset. Trods de store udgifter er næsten alle husene i den gamle by restaureret med
nænsom hånd, og de ser velholdte og smukke ud, og der findes mange helt tilbage fra 1400- tallet. Blandt de mange spændende huse er den store købmandsgård Siemenshus, som forfædrene til den kendte Siemens Koncern byggede. Dette hus er fra 1693. Et andet ?ot hus er skræddernes tidligere laugshus på torvet, opført 1494, nu indrettet som hotel. Den lille skulptur af en mand på et af husets hjørner er Goslars symbol på held og lykke. De ?este turister på torvet vender ofte ryggen til byens smukke rådhus, men det er for at opleve klokkespillet på bygningen over for. Det spiller fire gange dagligt.
Museums-mekka
Goslar har herudover mange museer, lige fra dukke- og tinsoldatsamlinger til afrikansk
kunst og musikhistorie. Det nyeste og samtidig det ældste er Rammelsberg Minemuseum. Man har genåbnet byens bjergværk, der ellers lukkede i 1988, og gjort det til en "demonstrationsmine" og et museum. Minen, hvor der blev brudt kobber og bly samt lidt sølv er den eneste mine i verden, som har været i gang uafbrudt i over 1000 år. Den rejseglade H.C. Andersen besøgte i 1831 Rammelsberg-minen, og han fortæller herom i bogen "Skyggebilleder af en Rejse til Harzen"