Ekstravagante hoteller med rigelige mængder Met Galla Camp

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Hvem vil ikke gerne - bare én gang i livet - prøve noget, der virkelig smager af rendyrket luksus? Hvor alle sanser forkæles, og livet bare er en dans på roser. Hotels.com har fundet et par hoteller frem, som kan lidt af netop det:

 

Sun Cruise Resort and Yacht, Sydkorea

Gælder det ekstravagance, kan det med fordel og stil foregå til søs – og få steder går det mere overdådigt for sig end hos Sun Cruise Resort and Yacht i Sydkorea. Med bjerge som bagtæppe er Sun Cruise Resort and Yacht en unik base for nye luksuseventyr. Hotellet er som et skib, der har lagt permanent til ved kysten. Her er alle slags vandaktiviteter og sågar en privat strand og marina. Nyd den fantastiske solnedgang fra din kahyt, og gå på opdagelse i alt det, som fartøjet kan tilbyde med den ekstra bonus, at du med garanti ikke bliver søsyg. The Sun Cruise Resort and Yacht kan bookes fra 752 kr. pr. værelse/nat.

Resorts World Genting – First World Hotel, Malaysia

Vil du bade dig i uendelige farvevariationer på dit næste eventyr i udlandet, skal du tage til Resorts World Genting – First World Hotel, den farverige metropol i Genting-højlandet. Midt i den såkaldte 'underholdningsby oven over skyerne' er dette hotel et epicenter for ekstravagance. Ud over at nyde stedets pool, fitnesscenter eller restauranter kan gæsterne her også besøge hotellets egen bowlingbane, kaste sig ud i kasinoets fristelser eller se en film i hotellets iMax – det hele med udsigt ud over byen.
Resorts World Genting – First World Hotel kan bookes fra 161 kr. pr. værelse/nat.

Nine hours Shinjuku-North, Japan

Futurisme og excentricitet følges ad i dette hotel i Tokyo. Gæsterne sover i industriagtige haller, inde i kapsler udstyret med alle bekvemmeligheder, du forventer af en seng. Derudover ligger hotellet tæt ved byens seværdigheder – perfekt for de kulturinteresserede, der vil opleve Tokyos særlige dynamik. nine hours Shinjuku-North kan bookes fra 604 kr. pr. værelse/nat.

Senest ændret Onsdag, 15 maj 2019 05:00

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.