Lav valuta betyder billig skiferie i Sverige

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Billig skiferie i Sverige. Billig skiferie i Sverige. FOTO: Daniel Bernstaal

Det er ikke nogen billig fornøjelse at jagte sneklædte landskaber og bjerge, og det kan hurtigt løbe op pengemæssigt, inden man får set sig om. En rekordlav svensk valuta gør dog, at man kan få skiferier til rekordlave priser i år, hvis man sigter efter Sverige.

Snebeklædte landskaber, frisk luft og fart over feltet. Hver gang vi når denne tid på året, begynder mange at drømme om skiferie, og alt hvad det indebærer. Desværre er det at klikke skiene på i udlandet ikke altid en billig fornøjelse. Men i år kan man dog spare en del penge på at vælge Sverige frem for andre skidestinationer, da den svenske valuta i øjeblikket ligger på et noget nær rekordlavt niveau sammenlignet med de seneste ti år - 70,7 danske kroner for 100 svenske.

LÆS OGSÅ: Pisst....svenske pistenyheder

Det betyder eksempelvis, at en familie på fire kan komme på skiferie i Kläppen for 13.440,- DKK., som inkluderer hytte, skileje og liftkort* (transport til det svenske skisportssted er undtaget samt mad, da disse ting varierer meget fra familie til familie). Sidste ville det have kostet 14.511,- DKK. *

”Danskerne har virkelig en valutafordel lige nu, vi oplever faktisk det billigste niveau siden 2009. Det betyder, at skiferien, en ferieform der normalt ligger i den dyre ende, i år kan fås til en meget fornuftig pris i Sverige. Så det er i denne sæson, man skal prøve skiferie, hvis man har valgt det fra pga. prisen tidligere, eller måske tage på en ekstra lille tur, hvis man har plads i budgettet”, siger Anna Kron Boysen fra Visit Sweden.

Generelt ligger prisniveauet lavere i Sverige. Det drejer sig blandt andet om ferieoplevelser men også om andre ting, der passer til en skiferie som skitøj og skiundertøj, elektronisk grej til skiferien og meget mere. Hvis man går med tanken og at holde skiferie i Sverige, kan det derfor godt betale sig at arrangere en lille shoppingtur, inden man rammer destinationen. Sverige har nemlig et prisniveau, som kun ligger 26 procent over EU-gennemsnittet, mens vi i Danmark er helt oppe på 41 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

tabel

*) Priseksemplet med en familie på fire personer; et barn under 8 år, som i Kläppen kører gratis i liftsystemet, et barn under 15 år samt to voksne. Priseksemplet viser priserne i sæsonen 2017/2018 overfor sæsonen 2018/2019.

Senest ændret Torsdag, 27 september 2018 10:03

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.