En fælles tradition - ikke kun for den enkelte klasse eller skole, men for stort set alle skoler i Danmark. Dansk Skoleidræt og TrygFonden skyder dagen i gang live på Go'Morgen P3 kl. 8.50 med opvarmning for alle skoler i hele landet og musik sprængfyldt af energi, så alle elever får pulsen op og bliver klar til resten af dagens program.
- I skolen er alle børnene samlet, så det giver bare rigtig god mening at sætte ind der. Skolen skal sørge for, at der er gode rammer for fysisk aktivitet, og der skal være fokus på, hvordan alle elever kan motiveres til at bevæge sig mere og få gode oplevelser med at bruge kroppen, siger Finn Kristensen.
Fakta om Skolernes Motionsdag:
• Arrangeres af Dansk Skoleidræt på landsplan i samarbejde med TrygFonden.
• Denne 31. udgave af Skolernes Motionsdag har fokus på samarbejde og teamudvikling. Skolerne kan rekvirere et undervisningsmateriale, der inspirerer til at arbejde med elevernes evne til at forstå andre, indgå i fællesskaber og deltage i idrætsaktiviteter efter fælles afklarede fokuspunkter.
• Er et af verdens største motionsevents med over 700.000 deltagere.
• Målet er at give skoleelever en anderledes skoledag med fokus på bevægelse og fællesskab.
• Afholdes i 2013 for 31. gang.
• Er opfundet på Fyn i 1982 under navnet De fynske skolers motionsløb. Her løb man 3, 5 og 10 km løb.
• Fik i 1993 ændret navnet fra Skolernes Motionsløb til Skolernes Motionsdag, da aktiviteterne blev mere varierede.
• Find tips til aktiviteter, opvarmning og meget andet på skolernesmotionsdag.dk.