×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 84

Fire marathonløb på et døgn

Udgivet i Motion
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Energiske Anders Juul Jensen vil løbe mindst 180 kilometer på et døgn for at skaffe penge til Kræftens Bekæmpelse. Energiske Anders Juul Jensen vil løbe mindst 180 kilometer på et døgn for at skaffe penge til Kræftens Bekæmpelse.

SEJT: Multiatleten Anders Juul Jensen vil skaffe 50.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse ved Stafet for Livet i Herning

Mange drømmer om at løbe et maratonløb - bare én gang i livet. Anders Juul Jensen fra Herning løb for fire år siden fire maratonløb og nogle ekstra kilometer på blot et døgn. Nu vil han slå sin egen rekord på 178,480 kilometer.

33-årige Anders Juul Jensen vil ikke bare løbe langt. Formålet med at løbe de mange kilometer på Herning Atletikstadion 31. august-1. september er at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Alle kan på www.keeponrunning.dk gætte, hvor langt Anders løber. Det koster 50 kroner for hvert gæt, og den, der rammer nærmest den korrekte distance, vinder et gavekort fra Bravo Tours på kr. 10.000.

- Jeg løber for at støtte det vigtige arbejde, Kræftens Bekæmpelse udfører. Jeg har selv følt afmagt og frustration, da min moster fik brystcancer. Det er forfærdeligt ikke at kunne gøre noget i sådan en situation. Derfor arrangerede jeg selv et løb i Holstebro i 2008 for at samle penge ind, fortæller Anders Juul Jensen, der året efter løb de fire gange 42,195 meter plus cirka 10 kilometer ved Kræftens Bekæmpelses arrangement i Holstebro.

Siden er Anders Juul Jensen flyttet til Herning, hvor han driver virksomheden fedtness.dk, der tilbyder massage, personlig træning og vægtkontrol. Anders har været på landshold i atletik, basketball og militær femkamp og håber at blive udtaget til landsholdet i ultraløb.

33 hold med flere end 430 deltagere er med i Stafet for Livet i Herning. Anders Juul Jensen er eneste deltager på sit hold, men han håber, at nogle vil komme og løbe nogle kilometer sammen med ham.

Forebyggelse og forskning
Bravo Tours håber, at muligheden for at vinde et gavekort på 10.000 kroner frister mange til at gætte, hvor langt Anders Juul Jensen løber.

- Anders yder en imponerende indsats, som vi gerne støtter økonomisk, men vi læner os ikke bare tilbage med samvittigheden i orden. Vi løber selv med, siger Bravo Tours' informationschef, Bent Bernardi Sørensen, der er holdkaptajn for firmaets hold på 15 deltagere.

- Kræft kan ramme alle, og vi finder det utroligt vigtigt, at der skaffes penge til forebyggelseskampagner og forskning. Kun 1000 skal gætte med for at skaffe 50.000 kroner, så der er faktisk pæne chancer for at vinde, siger Bent Bernardi Sørensen.

 

Senest ændret Søndag, 18 august 2013 16:43

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.