Spis sundt og opfør dig klimavenligt på samme tid

Udgivet i Mad
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Gør bæredygtighed til en del af dit nytårsforsæt. Gør bæredygtighed til en del af dit nytårsforsæt. FOTO: Fiskebranchen

BÆREDYGTIGHED: En fjerdedel af danskernes samlede CO2-udledning stammer fra vores kost. Det er derfor afgørende, at man nøje overvejer, hvad man lægger i indkøbskurven.

Omfanget af sukker, protein og fedt i vores fødevarer er noget, mange tjekker. Men når det kommer til at have styr på, hvor meget klimaet belastes under produktionen af de enkelte fødevarer, er vi ikke helt så langt fremme. I følge en rapport fra den grønne tænketank Concito er den gennemsnitlige danskers fødevareforbrug en større belastning for klimaet end personens samlede energiforbrug - altså varme, diesel, el og benzin. I det store hele kan vi derfor ikke sætte en stopper for den globale opvarmning uden at ændre på de ting, vi spiser.

Beregninger fra DTU viser, at følger man de klimarelaterede kostråd, hvor grøntsager og lyse proteiner som fisk prioriteres frem for det røde kød, vil vi kunne reducere klimabelastningen med hele 23 %.

LÆS OGSÅ: Sådan holder du det sunde nytårsforsæt

Gode råd til at spise sundt og leve mere klimarigtigt:

FIND ALTERNATIVER TIL DE KLIMATUNGE "LIVRETTER":

I følge Fødevareministeriets klimakogebog fremgår det, at danskernes nuværende "livretter" ligger i den tunge ende, når det kommer til CO2-udledning. Fx udleder klassikeren "pasta med kødsauce" til fire personer 13,2 kg CO2-ækv., hvor samme mængde torsk og grøntsager udleder 3,3 kg CO2-ækv. Muslingefrikassé med grøntsager er helt nede på 1,2 kg CO2-ækv. Det handler derfor om at skrue ned for retter med rødt kød og blive bedre til at vælge måltider baseret på grøntsager og lyse proteiner.

SUPPLER MED ÅRSTIDENS GRØNT – I ALLE RETTER!_

Skal du alligevel lave en "klima-syndig" lasagne, hvilket vi jo nogle gange skal, så er her et godt tip, som gør retten mere klimavenlig, sund og velsmagende: "Spar på kødet, og sørg for at fylde en masse grøntsager i. Du kan både bruge årstidens rodfrugter og finthakket kål, som har en skøn smag, når det bliver tilberedt."

VÆLG DE DANSKE FISK

Fisk er generelt meget bedre end kød, når det kommer til CO2-udledning. Og da de færreste af os lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger om 350 g fisk om ugen, er det en god idé at spise mere af alt det gode fra havet. I følge Miljø- og Fødevareministeriet er ferske danske muslinger, sild og torskefisk særligt klimavenlige. MSC- og Dansk Fisk-mærket er gode "guides" for bæredygtige fødevarer fra havet. Ferske danske fisk og skaldyr har en væsentlig lavere O2-påvirkning sammenlignet med frossen fisk. På sitet 2gangeomugen.dk kan du holde øje med, hvilke danske fisk der er i sæson på sæsonskemaet, samt finde sunde og klimarigtige fiskeretter.

ALLE RESTER KAN BRUGES

Ved at lægge en madplan og blive bedre til at beregne, hvilke mængder du spiser, undgår du at smide en masse mad ud. Mellem 10 og 20 procent af den mad, vi køber, ryger direkte i skraldespanden. Særligt kød og mejeriprodukter smides ud, da det hurtigt overskrider udløbsdatoen. "I stedet for at lave store fade, så portionsanrets - det erbåde mere delikat og sundere, da du dermed heller ikke kommer til at overspise. Og skulle der være rester, så brug dem: Kom gulerod i bollerne, og put de sidste stykker fisk i suppen, det giver en god smag", lyder det fra Ulrik Nyegaard fra Compass Group Danmark.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.