Hvert år i slutningen af december lover vi os selv at starte på ny og sætter en masse mål for det kommende år. Og drømmen om en sundere hverdag med mere frugt og grønt på bordet er i danskernes top-tre over de mest udbredte nytårsforsæt. Trods de gode intentioner holder de nye og mere sunde madvaner dog sjældent, og ved udgangen af januar er mange allerede sprunget fra igen. Dette kan især mærkes på salget af frugt og grønt, hvor salgstallet i januar er 30 – 40 % højere end i december. Men når vi rammer februar, er tallet dog faldet til et niveau, som kun ligger en smule over gennemsnittet.
LÆS OGSÅ: Nytårs-cocktails fra den bedstes hånd
Svært at give slip på madrutiner
For Pernille Bech, kampagneleder på den EU-støttede indsats SÆSON, hvis mål er at øge danskernes indtag af frugt og grønt, er forklaringen på, hvorfor det er så svært at efterleve nytårsforsættet, meget simpel:
"Det er generelt svært at ændre sine vaner, og især når det handler om mad, har vi mennesker nogle meget fasttømrede vaner, og det kræver en kæmpe indsats at bryde de vante spisemønstre. Så rigtig mange oplever, at de dårlige vaner simpelthen vinder over de gode intentioner allerede efter kort tid."
Ifølge psykolog og diætist Inge Vinding er der også en anden god forklaring på, hvorfor nytårsforsæt er svære at holde. Ofte er vores mål for ukonkrete, og vi er til tider alt for ambitiøse. Eksempelvis er det ikke præcist nok at sige, at man ønsker at spise sundere eller spise mere frugt og grønt.
"Det er svært at ændre sin kost, hvis man ikke gør sig klart, hvad det er, man vil med det. Er det at kunne passe sine gamle bukser, at få mere energi i hverdagen eller at føle sig mindre oppustet? Og så er det en rigtig god idé at fokusere på her-og-nu-fordelene, så man kan mærke effekten allerede i løbet af de første dage eller uger i stedet for at have et langsigtet mål om at tabe 15 kilo i løbet af året," siger Inge Vinding.
Få succes med dine nytårsintentioner
Selvom udfordringerne og undskyldningerne er mange, er der heldigvis flere måder, hvorpå man kan sikre, at de nye madrutiner bliver en reel livsstilsændring. Psykolog og ekspert i adfærdsændringer Henrik Tingleff forklarer:
"Det har stor betydning, at vi har nogle at stå til regnskab over for og høste ros fra. Mennesket er et socialt væsen. Et flokdyr. Alt, hvad vi foretager os er relateret til vores plads i flokken. Så man øger sandsynligheden for at holde trit med de sunde vaner, hvis man indvier familie, venner og bekendte i forløbet."
6 råd til hvordan du fastholder dine nye vaner året ud
1. Vær realistisk – drøm, når du sover
Vær realistisk og gør mål så konkrete som muligt. Sæt eksempelvis et mål om at spise grøntsager eller salat til aftensmaden to gange mere om ugen, hvis I ikke er vant til at spise grønt hver dag. Start i det små, så det bliver overskueligt.
2. Fokusér på det positive
Motivation handler om værdi og mening. Det kan derfor være en god idé at lægge mærke til, hvad man får ud af sin indsats. Det kan for eksempel være, at man oplever at få mere energi i hverdagen, eller at man kan passe sit tøj igen.
3. Spring over, hvor gærdet er lavest
Når det igen bliver hverdag, kan det være svært at overskue, hvad man skal stille op med et helt kålhoved, eller hvordan man skal håndtere friske rødbeder. Køb i stedet en pose snittede gulerødder eller en færdiglavet salat, som man kan servere til maden. Det er måske lidt mere omkostningsfuldt, men til gengæld er der ofte mindre madspild, og man gør det lettere for sig selv.
4. Vær stolt af dine succeser
Brug Facebook eller Instagram til at dele dine succeser med andre. Det er en motivationsfaktor, at andre følger med i processen og måske endda roser en. Det er også en god idé at aftale et nytårsforsæt for hele familien, så det er noget, man er fælles om.
5. Planlæg, hvornår du spiser hvad
Vaneændring handler om planlagt, struktureret og gentagen adfærd, så det kan være en god idé at koble sine vaner til tid og sted. Eksempelvis at man vil spise et stykke frugt og grøntsag mere per dag fx ved at spise 1 stor gulerod til din aftensmad eller 1 æble hver dag i skolen eller på arbejdet.
6. Lav madplaner
Sørg for at have grøntsager i fryseren eller køleskabet, og prøv så vidt muligt at planlægge et par dage frem, hvad familien skal spise. Travlhed og mangel på inspiration er en barriere for mange, men hvis man forbereder sig, bliver det mere overskueligt. Og på den måde undgår man panikløsninger, når man står inspirationsløs nede i supermarkedet.
