Lækker mad og skønne omgivelser

Udgivet i Bøger
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
God mad fra kongernes Nordsjælland. God mad fra kongernes Nordsjælland. Foto: Turbine Forlaget.

KONGELIG MAD: Inspireret af det smukke Nordsjælland, og med meget mere end bare madopskrifter, er dette en kogebog for madelskere.

Søstrene Vibeke Gercke Malmdorf og Ulrikke Gercke har været på en rejse rundt til nogle af Nordsjællands bedste seværdigheder – blandt andet tre af Nordeuropas smukkeste slotte, som er grunden til, at egnen kaldes Kongernes Nordsjælland. De dygtige søstre laver både mad, borddekorationer og blomsteropsætninger inspireret af de stemningsfulde locations.

I bogen besøger og fortæller de om 20 forskellige seværdigheder, blandt andet Kronborg, Rungstedlund, Esrum Kloster og Knud Rasmussens hus, som alle vises med flotte billeder af fotograf Kira Brandt. Her laver de både blomsteropsætninger og andre dekorationer til en flot borddækning og forskellige retter, der passer til stedet.

Der er således alt fra hjemmebag og sandwich til steg, festmiddage og desserter, i alt mere end 50 madopskrifter. Opskrifterne ledsages af vinanbefalinger fra en anerkendt sommelier fra Vinakademiet.

Bogen udkommer den 10. oktober 2013 på Turbine Forlaget 2013. ISBN: 9788771413250.

 

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 14:42

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.