"Tomme blikke, savlende munde og udstrakte hænder nærmede sig fra alle sider. Så tog de fat i ham med deres beskidte hænder, nogle blodige. Han vred sig, men kunne ikke undvige dem. Han skreg ved deres berøring og prøvede at vende ansigtet bort fra deres stinkende ånde."
"Dig," lød det atter fra Arcon. "Jonas fra Den Anden Verden. Den store helt."
Jonas bliver sammen med sin nyfundne veninde Ananbel kaldt til den mystiske verden Ildúria. Her er ondskaben sluppet fri og hersker overalt. En efter en bliver indbyggerne her til viljeløse og tomme væsner.
De to venner Jonas og Annabel drager derfor ud for at redde deres venner sammen med de få, der endnu ikke er bukket under for ondskaben.
Bogen "Ondskabens nøgle" er det andet bind i fantasy-serien "Fortællinger fra Ildúria." Første bind hedder "Dinas forbandelse" og bøgerne er udgivet på Turbine. Fantasybøgerne er især for teenagere og andre med hang til god fantasy og flotte fortællinger.