"Kinderzimmer" har vundet mange litterære priser, blandt dem den franske boghandlerpris Prix Libraires 2014, fordi den har solgt mere end 20.000 eksemplarer alene i Frankrig.
Romanen tager udgangspunkt i året 1944, hvor den unge Suzanne tvinges til koncentrationslejren Ravensbrück.
Suzanne er naturligvis skrækslagen, da hun står foran lejrens dystre porte sammen med de mange andre bange ansigter. Suzannes situation er om muligt endnu værre - hun er nemlig gravid.
Hun har begrundet frygt for at blive henrettet på grund af sin tilstand, og hun forsøger derfor at skjule sin mave, der slet ikke vokser som den burde.
Stilen i "Kinderzimmer" er realistisk, hjerteskærende og hudløs ærlig, når det gælder beskrivelsen af kvinderne, livet i barakkerne, fællesskabet og kampen for at finde mod og energi til endnu en dag eller blot en time.
Det er en roman om sult, frygt, ydmygelse, slag og om at give liv, at miste og om at kæmpe for at overleve - på trods.
"Kinderzimmer" udkommer den 12. februar på dansk på forlaget Lindhardt og Ringhof.