Se de nye solcelleregler

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Den nye tilskudspulje til solceller er kun åben fra 15. marts til 31. maj. Den nye tilskudspulje til solceller er kun åben fra 15. marts til 31. maj. Foto: EnergiMidt.

ENERGI: Den 1. februar falder de nye regler for solceller formentlig på plads. Efter to et halvt års ventetid kan energibevidste danskere endelig få del i den attraktive pulje.

De nye regler giver imidlertid en meget kort periode til at få en aftale om køb af solceller i hus, hvis man vil have del 2015-puljen, der giver adgang til forhøjet statsstøtte.

Helt præcist forventes 2015-puljen at give mulighed for 1,02 kroner per kWh, der produceres på anlægget - foruden den energi - man selv bruger.

- Puljen er kun åben fra 15. marts til 31. maj. For at kunne søge plads i puljen, som tildeles efter først-til-mølle-princippet, skal man have skriftlig dokumentation for, at man har indgået en aftale om køb af solceller. Derfor opfordrer vi på det kraftigste solcellekøbere til at få en aftale med en leverandør hurtigst muligt, siger Jørgen Due Thomsen, som er forretningschef hos EnergiMidt.

Solceller uden risiko

I henhold til de nye regler, skal alle aftaler om solcellekøb have en indbygget fortrydelsesret, så man kan komme ud af aftalen igen, også hvis man ikke når med i puljen.

- Det giver tryghed for køberne. Vi har valgt at gøre det sådan, at vores kunder kan komme ud af deres aftale helt omkostningsfrit, hvis de ikke får plads i puljen, siger Jørgen Due Thomsen.

Så hvis man var så uheldig, at man ikke nåede at komme med på vognen i 2012, hvor markedet var ophedet på grund af meget gunstige regler, så er der god grund til at overveje det igen.

Solcelletillæg falder i 2016

Det er en stor fordel at komme med i 2015-puljen, da den for det første er større end 2016-puljen, men samtidig så falder pristillægget for solcellernes overproduktion allerede i 2016 fra 1,02 kroner til 88 øre.

- De nye regler har jo været længe undervejs, og derfor er de planlagte puljer for 2013 og 2014 slået sammen med 2015-puljen. Vi har gennem de seneste par år talt med rigtig mange danskere, der er interesserede i solceller, og som bare venter på de her nye regler, så vi er ikke i tvivl om, at det kommer til at gå stærkt, siger Jørgen Due Thomsen.

Vælg en pålidelig leverandør

Mange solcelleforretninger er bukket under i de år, der er gået, siden markedet toppede. Derfor skal man vælge sin leverandør med omhu, så man bedst muligt sikrer sig, at leverandøren også er her om et år eller ti.

- Efter 2012 så vi, hvordan nogle solcellekøbere kom i klemme, fordi deres leverandør ikke overlevede, da markedet gik i stå. Vi har været her i mange år, og vi er her også i fremtiden. Det giver køberne ro i maven, for det er bestemt ikke sjovt at opleve problemer med sit anlæg og ikke have noget sted at henvende sig, siger Jørgen Due Thomsen.

EnergiMidt har 20 års erfaring med solceller og har installeret over 4500 anlæg.

 

De nye regler for solcelleanlæg

• Formentlig godkendes de nye solcelleregler den 1. februar.
• Til private huse er puljen for 2015 på 12 MW.
• Afregningsprisen for anlæggenes overproduktion er 1,02 kr. pr. kWh i 2015.
• 2015-puljen holdes åben fra 15. marts til 31. maj 2015.
• Din ansøgning skal indeholde en skriftlig dokumentation for aftalen, der fører til køb af solceller, samt en erklæring om ophævelse, såfremt der ikke opnås plads i puljen.
• Den maksimale størrelse for anlæggene er på 6 kW.

Senest ændret Søndag, 25 januar 2015 08:52

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.