Rejser

Journalist: Aage Krogsdam. Fotos: Bravo Tours.

Klik, Klik - og endnu en af "de 5 store" er i kassen. De mange kameraers klik har siden 1977 været afløst af riffel-knallet i jagten på de 5 store i Kenya og en lang række af de andre store 'safarilande' i Øst- og Sydafrika. De 5 store er vandbøffel, elefant, næsehorn, leopard og løve. Det er de dyr, man anser for at være farligst for mennesker.

I Kenya, Tanzania, og Sydafrika, hvor fotosafari i stor stil er på programmet, og hvor de store nationalparker med de mange dyr ligger tæt på lufthavnene, har regeringerne i de sidste 50 år med skiftende held forsøgt at bevare bestandene af de vilde dyr og reducere tilbagegangen. Men det er kun lykkedes delvist trods en stor indsat mod krybskytteri og et delvist forbud mod storvildtjagt.
I Kenya, hvor befolkningen vokser voldsomt, er der hele tiden sammenstød mellem mennesker og dyr i de områder, hvor der bor mennesker i de 17 nationalparker. Efter en årrække med en god indsats mod krybskytteri og forbud mod jagt, er bestandene af mange af de vilde dyr steget igen.

Konflikt mellem dyr og mennesker

Det betyder, at dyrene spreder sig til - og ind i - landbrugsområderne, som kan lide under det. Det er især elefanterne, der hærger, og de vilde dyr er generelt en plage for befolkningerne. Da Kenya mangler god landbrugsjord, kan befolkningen ikke forstå, at dyrene skal være fredet. Især når der er jord at dyrke i mange af Kenyas 17 store nationalparker, hvoraf den største, Tsavo er på størrelse med Jylland.

Konflikten er ikke af ny dato

Filosofien bag Kenyas vildtforvaltning var at redde dyrene, vise dem for turisterne og dermed skaffe midler til drift af parkerne og til bekæmpelse af krybskytteriet. Men man glemte i den sammenhæng at se på dyrenes tarv generelt.

Elefanten og næsehornet blev dog stort set via denne filosofi reddet fra total udryddelse, og turisterne strømmede til. Samtidigt voksede den store bestand af hjorte, gazeller og antiloper, og disse byttedyrs voldsomme vækst førte til en voldsom stigning i antallet af rovdyr. I dag er bestanden af ovennævnte dyr så store, især i nationalparken Masai Mara (ca. 2000 km2) og andre nationalparker, at der ikke er mad nok til dyrene. Masai Mara grænser op til Tanzanias store Serengeti Nationalpark, hvor bestanden af fugle og pattedyr er verdens tætteste. Så tæt, at der er opstået epidemier især blandt løverne og andre rovdyr. Områdernes bæreevne er simpelthen overskredet, og nu dør dyrene af sygdomme.

Kontrolleret afskydning

Eksperter i vildforvaltning mener i dag, at en kontrolleret afskydning kombineret med lokal forvaltning ville løse både problemet med for mange dyr og stoppe krybskytteriet og give lokal-befolkningen indtjening til at forbedre deres levestandard. Samtidig ville en lokal forvaltning give dem forståelse for, at vildtet er en meget bedre afgrøde end landbrugsdrift på den magre og ofte tørkeramte savanne.
At elefantbestanden nu langsomt igen vokser sker på bekostning af den lokale befolknings muligheder for at dyrke landbrug. En elefant æder op til 150 kg planteføde om dagen. Elefanten er og har været det største problem i det østlige Afrika lige siden begyndelsen af dette århundrede. Når befolkningen vokser, er der ikke plads til så mange elefanter, og så har befolkningen selv taget sig af reguleringen via krybskytteri. Også fordi elefantens stødtænder er en god handelsvare.

Gennem en fornuftig udnyttelse af vildtet bekæmper man både fattigdom og får den lokale befolkning til at forstå, at vildtet er en udbytterig ressource, som kan jages. Salget af vildtkød og licensindtægterne fra trofæjagten har medført en højere levestandard i mange områder og har stoppet krybskytteriet. Gennem denne vildtforvaltning undgås samtidig ødelæggelse af skov, savanne og sygdom blandt de vilde dyr.

Denne filosofi praktiseres i dag med succes blandt andet i Kenya, Sydafrika, Botswana og i Tanzania.
I disse lande er nogle af de arter, der står på den såkaldte Washington-konvention over truede dyrearter, på vej frem. Det er bl.a. elefanter, næsehorn, leoparder og gepard.

Udviklingen gennem tusinder af år har samtidig vist, at vildtet er langt bedre til at udnytte biotopen og faktisk kan levere ti gange så meget protein i form af kød, som husdyr kan.

Flere steder i Øst- og Sydafrika har erfaringerne de senere år vist, at en professionelt styret afskydning (wise use) og med den lokale befolknings medvirken, hvor den får del i kød og penge, ophører krybskytteriet automatisk.

Kun befolkningens egen forståelse og medbestemmelse gennem "wise use" princippet løser konflikten mellem mennesker og dyr her.

Flere svenske skidestinationer poster i øjeblikket millionbeløb i at skabe bedre lysforhold på pisterne. Bedre lys giver nemlig længere skidage – og aftener. Herudover er LED-belysning en mere miljørigtig løsning, ligesom mere lys giver større sikkerhed på pisterne.

Bedre lys til skiløberne koster store summer, men det er en god investering, mener mange svenske skidestinationer.

En halv million svenske kroner har Isaberg nemlig investeret i ny belysning frem mod denne sæson, ligesom en række andre svenske skidestinationer har gjort det. Nu er det LED-lys, der kaster lys ud på Isabergs hvide bakker, og der vil være tændt i et længere tidsrum, hvilket giver mulighed for endnu mere aftenski end før. Helt nøjagtigt torsdag og fredag fra klokken 17:30, hvor mørket er faldet på, og frem til klokken 21:00. I weekenden kan der tilmed løbes på ski på pisterne frem til klokken 17:00. Belysningen vil være udskiftet på familiebakken, børnebakken og delvist på Dalbakken, Mittlöpan og Slalombakken.

Skisportsstedet, der kun ligger nogle få timers kørsel fra København, er i forvejen et meget populært vinterparadis hos danskerne, og den nye forstærkede belysning vil kun øge interessen.

"Den forbedrede belysning på pisterne er en praktisk foranstaltning, LED er mere miljørigtigt og giver bedre lys. Men det kan give en stor effekt for skiløberne, for jo mere lys, jo længere bliver de mulige skiperioder, så man kan få lange dage på ski. Herudover åbner det i højere grad mulighed for at tage på ski en enkelt dag eller to, fordi man kan få så meget skiløb ud af selv en kort tur", siger Anna Kron Boysen fra Visit Sweden.

I det børnevenlige Kläppen i Sälen er belysningen på pisterne forud for denne skisæson ligeledes optimeret. Den gamle belysning erstattes af ny, moderne LED-belysning til en værdi af cirka 3 millioner svenske kroner. Investeringen i LED vil give et bedre lys for skiløberne, der vil blive brugt mindre energi end ved andre løsninger, og LED-lys er i det hele taget et vigtigt element i områdets miljøsatsning. Nu kan Kläppen dagligt holde åbent på pisterne helt frem til klokken 18:00, hvilket betyder virkelig mange timers kvalitetsskiløb på skiferien. Også en forlænget weekend med skiløb som omdrejningspunkt vil nu give mange timers skiløb.

Lofsdalen lyser også mere

Også Lofsdalen, som i forvejen er i gang med at optimere hele skidestinationen i et ambitiøst udbygnings- og forbedringsprojekt (Masterplan 2.0), tænkes der i bedre lys for at optimere aftenskiløbet og dermed forbedre gæsteoplevelsen. Belysningen er også her udskiftet til LED, som bruger mindre strøm og samtidig har en længere holdbarhed. Godt lys på pisterne giver herudover en forøget sikkerhed for skiløberne, som man lægger meget vægt på i Lofsdalen.

Tekst og fotos: Aage Krogsdam

Sydafrikas første sorte præsident, Nelson Mandela, var humanist og idealist samt politiker, og han troede på, at de sorte og hvide kunne opbygge et fredeligt Sydafrika byggende på demokrati, frihed og lighed. Men den drøm døde tilsyneladende med Mandela, da han stoppede som præsident i 1999. Efterfølgerne har ikke kunnet matche hans idealer, og korruption og magtbegær har siden klæbet til de efterfølgende præsidenter.

Hele historien om Sydafrika under apartheid og Mandelas kamp for frihed, lighed og demokrati kan du høre og se på Mandela House, på Apartheid-museet, samt på det lille Hector Peterson Memorial Museum. Her mindes landets elever kampen mod apartheid og især den rolle, som skolebørnene, der deltog i Soweto-protesterne i 1976, spillede.

Fange nr. 46664

I 1963 blev Mandela sammen med 7 andre sorte, der kæmpede imod Apartheid-regimet, arresteret, og efter en ensidig retssag i Pretoria i april 1964 blev de alle idømt livsvarigt fængsel. De blev med det samme sendt til den lille ø Robben Island ud for Cape Town i landets sydlige del. Da fangerne ankom til øen, fik de først et nummer og Mandelas nummer var 46664 - fange nr. 466. Efter at de havde fået et nummer, blev de delt op i fire kategorier A, B, C og D. Fangerne i gruppe A havde det bedst. De fik for eksempel lov til at modtage penge fra familien, som de kunne bruge på at købe ekstra mad i fængselskiosken.

De, som var i C-gruppen, fik lov til at få to breve hver sjette måned. D-gruppen fik mindst af alle. De måtte kun modtage og sende ét brev hvert halve år. Det ene brev, de fik lov til at sende, måtte ikke være længere end 500 ord, og de måtte kun skrive til nærmeste familiemedlemmer, som for eksempel kone, børn eller forældre. Og de måtte kun få besøg en gang hvert halve år i en halv time. En glasvæg skilte fangen fra de besøgende. Familiemedlemmerne behøvede tilladelse for at kunne komme på besøg, og for mange var det meget upraktisk og dyrt at tage ud til øen. For nogen fanger gik der år mellem hvert besøg. Alle politiske fanger inklusiv Mandela og hans venner blev sat i kategorien D.

Fængselstøj

Da de kom til øen i 1964, fik de udleveret deres fængselsdragt. Det var racen, der afgjorde hvilken slags tøj, man fik udleveret. Alle afrikanerne fik shorts og sko, mens andre fik ordentlige bukser og sandaler.
Det var hårdt at opholde sig i fængslet, hvor de politiske fanger blev sat til at arbejde i et kalkbrud på øen. Senere fik fangerne også lov til at studere, men hele tiden mødte de mange udfordringer. Deres celler målte cirka 2x3 meter, og de første år sov fangerne på en måtte på gulvet.

På Robben Island sad Mandela og de andre politiske fanger isoleret fra samfundet. De havde kun en begrænset mulighed for at påvirke forholdene i landet, som de havde forsøgt at bruge, før de blev sendt til øen. Men der var fortsat en måde, hvorpå de kunne fortsætte med at kæmpe mod apartheid. Det var eksempelvis ved at kæmpe for bedre forhold for sig selv og andre i fængslet. De fik ændret på reglerne, så alle fik lange bukser, bedre mad, solbriller til at beskytte øjnene, mens de arbejdede i kalkbruddet i bagende sol. Ligeledes fik de henad vejen ordentlige pulte til at studere ved. Mandela blev løsladt i februar 1990, og fire år senere ved de første frie demokratiske valg med deltagelse af det sorte flertal, valgtes Mandela til præsident.

Skolebørnsopstanden

I det hus Mandela boede i en overgang (Mandela House), er der i dag indrettet et lille museum. Og ikke langt herfra ligger den skole for skolebørns-opstanden i Soweto, som startede i 1976. Om morgenen den 16. juni gik mellem 10.000 og 20.000 sorte elever fra deres skoler til Orlando Stadium for at protestere mod regimets krav om kun at bruge afrikansk (en blanding af hollandsk og engelsk) som undervisningssprog. Skolebørnene blev mødt med voldsom politibrutalitet. Antallet af elever, der blev dræbt af politiet blev opgivet til 176, men det reelle tal var over 700. Eleverne sang og vinkede med plakater med sloganer som "Down with Afrikaans", "Viva Azania" og "Hvis vi skal bruge afrikansk sprog, skal Vorster bruge zulu-sproget."

Skoledrenge på 15 og 13 år blev dræbt

Politiet indsatte hunde mod demonstranterne, som reagerede ved at dræbe dem. Derefter begyndte politiet at skyde direkte på børnene. Blandt de første elever, der blev dræbt, var 15-årige Hastings Ndlovu og 13-årige Hector Pieterson, som blev skudt på Orlando West High School. Fotografen Sam Nzima tog et billede af en døende Hector Pieterson, da han blev båret af Mbuyisa Makhubo og ledsaget af sin søster Antoinette Sithole. Fotografiet, der gik verden rundt blev symbolet for Soweto opstanden. Apartheidstyret indsatte 1500 bevæbnede politifolk med maskinpistoler og panserede køretøjer og helikoptere.

Mange hvide sydafrikanske statsborgere var oprørt over regeringens handlinger i Soweto, og omkring 300 hvide studerende fra universitetet i Witwatersrand marcherede gennem Johannesburgs centrum for at protestere mod drab af børn. Sorte arbejdere gik også i strejke overalt i landet og der udbrød uro og sammenstød mellem den sorte befolkning og politiet overalt i landet. Disse tragiske begivenheder fandt sted, mens Mandela sad som fange langt mod syd på Robben Island.

Faktaboks Sydafrika

Sydafrika måler 1.2 millioner km2. Befolkningen er på cirka 56 millioner. Heraf hvide cirka 6 millioner. Dette smukke og spændende land har store naturrigdomme. Er en af verdens største producenter af diamanter og andre mineraler. Største indtægtskilder er derudover landbrug, vinproduktion og turisme. Der er tusindvis af større og mindre reservater med mange vilde dyr. Den største nationalpark med alle de store vilde dyr er Krüger Nationalpark mod nordøst og på størrelse med Jylland. Et af de lande i verden med størst forskel på rig og fattig, De hvide lever i stor rigdom, mens flertallet af de sorte lever i yderste fattigdom. Landet er præget af en høj grad af korruption. Arbejdsløsheden er omkring 35 % og omkring 30 % af de unge under 40 år er ramt af aids. 

Der er daglige flyafgange til Johannesburg og Cape Town fra blandt andet Frankfurt, London, Amsterdam og Paris. Fly tur/retur fra København cirka 5000 kr.

Læs mere: 

www.southafrica.net

www.qatarairways.com

Tekst og fotos: Aage Krogsdam

Vi går langsomt henad gaden i den kendte township, Soweto, vest for Johannesburg. Vi er på vej til nr. 8115 i Vilakazi Street- en af de mest berømte gader i Sydafrika. I nummer 8115 i Mandela House boede Nelson Mandela, Sydafrikas første sorte præsident, i sine yngre dage fra 1942 til 1962.

Nogle år efter at han forlod sit elskede hus i Soweto, blev han arresteret af det hvide regime og sat i fængsel på fangeøen Robben Island (sæløen) 12 km ude i Atlanterhavet ud for Cape Town. Her sad Nelson Mandela fængslet i 18 af sine i alt 27 års fængsling, inden han blev løsladt i 1990. Nelson Mandela er i dag sammen med Mandela House blevet symbolet på de sortes kamp mod apartheidperioden – altså raceadskillelsen, - der er et trist kapitel i landets historie. Apartheid blev indført af de hvide i 1946, og som de med politibrutalitet og magtudøvelse holdt fast i helt frem til 1994.

Mandela House

Mandela House, som den røde murstensbygning kaldes, er i dag indrettet som et mindre museum, hvor vi gennem lydbilleder, fotos, tekstplancher samt forskellig effekter, som har tilhørt familien, får et godt indblik i Mandelafamiliens liv som undertrykte godt suppleret af informationer fra en guide. Muset åbnede i 2001 efter at Mandela have foræret huset til en fond, Soweto Heritage Trust.

I sin biografi "The Long Walk to Freedom", beskriver Mandela, hvordan det var at komme tilbage til huset i 1990, da han blev frigivet efter 27 års fængsel: "Den aften da jeg vendte tilbage med Winnie (hans daværende hustru) til nr. 8115 i Orlando West, gik det først rigtigt op for mig, at jeg var sluppet ud af fængslet. For mig var nr. 8115 midtpunktet i min verden, og huset er markeret med et stort kryds i min mentale geografi".

Læste jura

Nelson Mandela blev født i lille landsby i det østlige Sydafrika nær Det indiske Ocean i 1918. Han fik en rimelig uddannelse og studerede jura på flere universiteter uden at gøre studierne færdige. Alligevel startede han et advokatfirma. Samtidig blev han mere og mere politisk interesseret og gik ind i kampen mod apartheid. Hans engagement førte til flere fængselsstraffe, og i 1961 troede han ikke længere på en fredelig vej til at opnå lighed for alle i Sydafrika.

I 1963 blev han arresteret igen og anklaget for højforræderi mod staten, fordi han var rejst illegalt ud af landet og blandt andet havde været i England for at skaffe politisk støtte til kampen mod regimet i Sydafrika. I sin forsvarstale i højesteret i Pretoria den 20. april 1964 sagde han blandt andet:

"Jeg har kæmpet mod hvid dominans, og jeg har kæmpet mod sort dominans. Jeg har elsket ideen om, at et demokratisk og frit samfund, hvor alle mennesker bor sammen i harmoni og med lige muligheder, kunne ske. Det er et ideal, som jeg lever for at opnå. Men hvis det er nødvendigt, er det et ideal, som jeg er parat til at dø for".

Styret svarede igen med at idømme ham og syv andre livsvarigt fængsel og sendte dem alle til Robben Island samme nat, som dommen faldt. Der var en hvid fange ved navn Dennis Goldberg, der også blev dømt. Han blev ved ankomsten til fængslet adskilt fra de andre. Dermed var apartheid også kommet til Robben Island. Alle fangerne var enten afrikanere, "farvede" elle asiater. Alle vogterne var hvide.

Efter 18 år på øen blev Mandela flyttet I løbet af 1982 blev Mandela og flere af hans kolleger og medfanger gennem 18 år flyttet fra Robbin Island til fængslet Pollsmoor på fastlandet, hvor de sad fængslet under bedre forhold. Mandela fik lov til at drøfte en fredelig løsning på konflikten mellem de sorte og de hvide og den hvide apartheidpolitik. Men Mandela kunne ikke komme nogen vegne med den hvide præsident P. W. Botha. Han blev imidlertid syg, og hans efterfølger F. de Klerk var mere human. Forhandlingerne med ham førte til, at Nelson Mandela blev løsladt i februar 1990, og sammen med præsidenten F. de Klerk arbejdede de to mænd på en overgang til sort flertalsstyre i Sydafrika. Det lykkedes, og den 27. april 1994 holdtes de første frie valg i landet med deltagelse af det sorte flertal.

Indsat som præsident Mandela fik næsten 70 % af stemmerne, og den 10. maj 1994 kunne han i en alder af 77 år indsættes som Sydafrikas første sorte præsident. Han bestred posten til 1999, og han døde 95 år gammel i 2013. I 1994 modtog han sammen med daværende præsident F. de Klerk Nobels fredspris. Efter at han var blevet valgt til præsident, rakte Nelson Mandela hånden ud til forsoning med hvide og opfordrede de hvide til at blive i landet. Hvilket de gjorde. Nelson Mandela var humanist, idealist og politiker, og han troede på, at de sorte og hvide kunne opbygge et fredeligt Sydafrika byggende på demokrati, frihed og lighed. Desværre er ånden fra Mandela ikke videreført af de efterfølgende præsidenter.

FAKTABOKS

Townships er ghettoagtige slumkvarterer i Sydafrika, oprindelig oprettet i apartheidperioden som led i regimets del og hersk-politik. Townships blev som regel placeret et stykke fra byerne, og i tilknytning til de industriområder, hvor beboerne skulle arbejde.

Dagens erhvervsrejsende følger ikke altid virksomhedens rejsepolitik og- regler på området. Det er ikke af ond vilje, men det er så nemt at finde andre tilbud derude, og man er så vant til fra sit privatliv selv at søge og booke på alle de eksisterende portaler.

Ikke desto mindre er virksomheder afhængige af, at rejsepolitikkerne overholdes for at opnå det største afkast af deres rejseinvesteringer og for at holde medarbejderne trygge på rejsen.

Svaret på den udfordring er i følge BCD Travel, at virksomhederne implementerer ny, tidssvarende teknologi, som kan erstatte dagens statiske, foruddefinerede politikker og teknologier. Den nye tilgang, når erhvervsrejsende skal booke deres rejse, bør være dynamisk, intuitiv og personligt gearet, så medarbejderne gider respektere den, og den svarer til den adfærd, de selv har, når de søger på rejser. Det er konklusionen i den anden af de seks annoncerede informationsrapporter med temaet 'politikker' inden for Emerging Technology and Travel Management, som netop er udgivet af erhvervsrejsebureauet BCD Travel.

"At have en rejsepolitik bør sikre, at en virksomheds medarbejdere rejser i overensstemmelse med de regler, der er defineret. Det er uhyre vigtigt for os, at medarbejderne ikke har nogen grund til at gå udenom rejsepolitikken, og det kan man gøre ved via rejsepolitikker og systemer at omfavne folks private digitale adfærd, så at sige. Men spænder stive rejsepolitikker og systemer ben, er det jo Sisyfos på arbejde. De systemer, vi booker rejser i, skal være dynamiske, intuitive og personligt gearet, så ingen behøver at gå på kompromis med reglerne, og så virksomheden også fremstår så moderne som muligt. Herudover er det alfa og omega at overholde de nye GDPR-regler, hvilket de rette systemer også kan enten besværliggøre eller hjælpe med til", siger Thomas Friis Rasmussen, Director Client Management Nordic.

Thomas Friis Rasmussen henviser til, at virksomheder via BCD Travel får assistance til at udforme en rejsepolitik, så den netop matcher brugernes digitale adfærd anno 2018, og også implementere den samt pege på systemer, der er brugervenlige og dynamiske.

Målet med den anden rapport i informationsserien er med andre ord at assistere corporate travel managers og indkøbere i at drage nytte af de nye, innovative teknologier, hvilket kan forbedre virksomhedernes rejsepolitikker og ikke mindst efterlevelsen af disse betydeligt. De nye teknologier, som bl.a. omfatter blockchains, internet of things (loT), virtual reality (VR), maskinindlæring og chatbots.

Blinde punkter duer ikke

"De dage, hvor vi lidt blindt forlader os på virksomhedens rejsepolitik og på, at alle følger den, er talte. Teknologi har allerede forandret virksomheders rejsepolitikker ved at give de rejseansvarlige muligheden for at tilskynde de rejsende til at træffe mere rigtige valg ved hjælp af dynamiske, fleksible og målrettede metoder", siger Mike Eggleton, Senior Manager, Analytics and Research hos BCD Travel. "Denne rapport viser tydeligt, hvordan digital teknologi og rejsebooking er forbundet, og hvordan vi forventer, at det vil påvirke industrien for erhvervsrejser i de kommende måneder og år."

Velkommen indenfor! Det virtuelle museum, Swedish Design Museum, byder gæster inden for i en række karakteristiske svenske hjem. Det nye virtuelle designmuseum er en måde at få inspiration til boligindretning og design, og til den næste Sveriges-tur, hvor man kan besøge nogen af hjemmene eller shoppe stilen med hjem til egen bolig.

Aurora Borealis - naturfænomenet bedre kendt som ”nordlyset” – er et stort ønske at opleve for mange rejsende. Trods dette kommer mange aldrig til at kaste et blik på den flotte nattehimmel, som den lyses op af farver. I samarbejde med piloten Sigríður Einarsdóttirs og hendes bedste tips vil Icelandair dog forsøge at forkaste myter og misforståelser, som eksisterer i forbindelse med nordlyset og give passagerer muligheden for at opleve det.

At tage med familien på ski kan være lidt af en udfordring – ikke fordi det som sådan er svært at arrangere, men på grund af de mange bekymringer, man som forældre kan have. Det skal jo være en god tur for alle. Ny YouGov-undersøgelse viser, at især fædrene render rundt med sådanne bekymringer.

Årsbudgettet for flytransport for en gennemsnitlig erhvervsvirksomhed med en del aktivitet i udlandet ligger på et betragteligt niveau. Og hvilken CEO vil ikke gerne se det minimeret. Det er dog ikke altid nemt at overskue, hvad en flybillet skal koste, slet ikke på den lange bane. For enhver virksomhed med respekt for sin bundlinje er alle besparelsesmuligheder imidlertid velkomne.