Tekst og fotos: Aage Krogsdam
Sydafrikas første sorte præsident, Nelson Mandela, var humanist og idealist samt politiker, og han troede på, at de sorte og hvide kunne opbygge et fredeligt Sydafrika byggende på demokrati, frihed og lighed. Men den drøm døde tilsyneladende med Mandela, da han stoppede som præsident i 1999. Efterfølgerne har ikke kunnet matche hans idealer, og korruption og magtbegær har siden klæbet til de efterfølgende præsidenter.
Hele historien om Sydafrika under apartheid og Mandelas kamp for frihed, lighed og demokrati kan du høre og se på Mandela House, på Apartheid-museet, samt på det lille Hector Peterson Memorial Museum. Her mindes landets elever kampen mod apartheid og især den rolle, som skolebørnene, der deltog i Soweto-protesterne i 1976, spillede.
Fange nr. 46664
I 1963 blev Mandela sammen med 7 andre sorte, der kæmpede imod Apartheid-regimet, arresteret, og efter en ensidig retssag i Pretoria i april 1964 blev de alle idømt livsvarigt fængsel. De blev med det samme sendt til den lille ø Robben Island ud for Cape Town i landets sydlige del. Da fangerne ankom til øen, fik de først et nummer og Mandelas nummer var 46664 - fange nr. 466. Efter at de havde fået et nummer, blev de delt op i fire kategorier A, B, C og D. Fangerne i gruppe A havde det bedst. De fik for eksempel lov til at modtage penge fra familien, som de kunne bruge på at købe ekstra mad i fængselskiosken.
De, som var i C-gruppen, fik lov til at få to breve hver sjette måned. D-gruppen fik mindst af alle. De måtte kun modtage og sende ét brev hvert halve år. Det ene brev, de fik lov til at sende, måtte ikke være længere end 500 ord, og de måtte kun skrive til nærmeste familiemedlemmer, som for eksempel kone, børn eller forældre. Og de måtte kun få besøg en gang hvert halve år i en halv time. En glasvæg skilte fangen fra de besøgende. Familiemedlemmerne behøvede tilladelse for at kunne komme på besøg, og for mange var det meget upraktisk og dyrt at tage ud til øen. For nogen fanger gik der år mellem hvert besøg. Alle politiske fanger inklusiv Mandela og hans venner blev sat i kategorien D.
Fængselstøj
Da de kom til øen i 1964, fik de udleveret deres fængselsdragt. Det var racen, der afgjorde hvilken slags tøj, man fik udleveret. Alle afrikanerne fik shorts og sko, mens andre fik ordentlige bukser og sandaler.
Det var hårdt at opholde sig i fængslet, hvor de politiske fanger blev sat til at arbejde i et kalkbrud på øen. Senere fik fangerne også lov til at studere, men hele tiden mødte de mange udfordringer. Deres celler målte cirka 2x3 meter, og de første år sov fangerne på en måtte på gulvet.
På Robben Island sad Mandela og de andre politiske fanger isoleret fra samfundet. De havde kun en begrænset mulighed for at påvirke forholdene i landet, som de havde forsøgt at bruge, før de blev sendt til øen. Men der var fortsat en måde, hvorpå de kunne fortsætte med at kæmpe mod apartheid. Det var eksempelvis ved at kæmpe for bedre forhold for sig selv og andre i fængslet. De fik ændret på reglerne, så alle fik lange bukser, bedre mad, solbriller til at beskytte øjnene, mens de arbejdede i kalkbruddet i bagende sol. Ligeledes fik de henad vejen ordentlige pulte til at studere ved. Mandela blev løsladt i februar 1990, og fire år senere ved de første frie demokratiske valg med deltagelse af det sorte flertal, valgtes Mandela til præsident.
Skolebørnsopstanden
I det hus Mandela boede i en overgang (Mandela House), er der i dag indrettet et lille museum. Og ikke langt herfra ligger den skole for skolebørns-opstanden i Soweto, som startede i 1976. Om morgenen den 16. juni gik mellem 10.000 og 20.000 sorte elever fra deres skoler til Orlando Stadium for at protestere mod regimets krav om kun at bruge afrikansk (en blanding af hollandsk og engelsk) som undervisningssprog. Skolebørnene blev mødt med voldsom politibrutalitet. Antallet af elever, der blev dræbt af politiet blev opgivet til 176, men det reelle tal var over 700. Eleverne sang og vinkede med plakater med sloganer som "Down with Afrikaans", "Viva Azania" og "Hvis vi skal bruge afrikansk sprog, skal Vorster bruge zulu-sproget."
Skoledrenge på 15 og 13 år blev dræbt
Politiet indsatte hunde mod demonstranterne, som reagerede ved at dræbe dem. Derefter begyndte politiet at skyde direkte på børnene. Blandt de første elever, der blev dræbt, var 15-årige Hastings Ndlovu og 13-årige Hector Pieterson, som blev skudt på Orlando West High School. Fotografen Sam Nzima tog et billede af en døende Hector Pieterson, da han blev båret af Mbuyisa Makhubo og ledsaget af sin søster Antoinette Sithole. Fotografiet, der gik verden rundt blev symbolet for Soweto opstanden. Apartheidstyret indsatte 1500 bevæbnede politifolk med maskinpistoler og panserede køretøjer og helikoptere.
Mange hvide sydafrikanske statsborgere var oprørt over regeringens handlinger i Soweto, og omkring 300 hvide studerende fra universitetet i Witwatersrand marcherede gennem Johannesburgs centrum for at protestere mod drab af børn. Sorte arbejdere gik også i strejke overalt i landet og der udbrød uro og sammenstød mellem den sorte befolkning og politiet overalt i landet. Disse tragiske begivenheder fandt sted, mens Mandela sad som fange langt mod syd på Robben Island.
Faktaboks Sydafrika
Sydafrika måler 1.2 millioner km2. Befolkningen er på cirka 56 millioner. Heraf hvide cirka 6 millioner. Dette smukke og spændende land har store naturrigdomme. Er en af verdens største producenter af diamanter og andre mineraler. Største indtægtskilder er derudover landbrug, vinproduktion og turisme. Der er tusindvis af større og mindre reservater med mange vilde dyr. Den største nationalpark med alle de store vilde dyr er Krüger Nationalpark mod nordøst og på størrelse med Jylland. Et af de lande i verden med størst forskel på rig og fattig, De hvide lever i stor rigdom, mens flertallet af de sorte lever i yderste fattigdom. Landet er præget af en høj grad af korruption. Arbejdsløsheden er omkring 35 % og omkring 30 % af de unge under 40 år er ramt af aids.
Der er daglige flyafgange til Johannesburg og Cape Town fra blandt andet Frankfurt, London, Amsterdam og Paris. Fly tur/retur fra København cirka 5000 kr.
www.southafrica.net
www.qatarairways.com
