Tekst og fotos: Journalist Aage Krogsdam
Italiens hovedstad Rom er en masse værd i bogstaveligste forstand. Der er masser af attraktioner i den gamle historiske by. Men det, der gjorde mest indtryk på mig, var nok hele området med Colosseum og Forum Romanum. Her er et væld af forskellige udgravninger og enormt flotte rekonstruktioner samt forklaringer om det kejserlige Rom fra omkring 500 år før vores tidsregning og frem til Romerrigets fald i det 5. århundrede.
Slaver byggede det antikke Rom
Dagligdagen i det kejserlige Rom er et stykke kulturhistorie uden lige, som kun kan begejstre, hvis man er historisk interesseret. De forskellige kejsere havde en mani med, at den ene skulle overgå den anden i at bygge og efterlade monumentale kunstværker, bygninger og huse, som næsten ikke er overgået siden, når man tænker på hvilken teknik og hvilke hjælpemidler, der dengang var til rådighed.
Byen oser af monumentale bygningsværker i renæssance- og barokstil, og de mange flotte bygninger overlevede faktisk 1. verdenskrig, hvor kun ganske få bygninger blev ødelagt af krigens hærgen. Derfor kan man i dag beundre disse værker fra de store bygmestre, som stod bag ideerne og kreativiteten.
Byen ligger på syv høje
Rom er bygget på syv høje, og det menes, at byen blev grundlagt år 753 af brødrene Romulus og Remus. Kort efter grundlæggelsen begyndte byen at ekspandere, og Rom var militært ubesejret indtil 386 e.Kr., hvor Rom blev indtaget af kelterne men genvundet samme år. Men i år 476 e. kr. var det slut. Romerriget brød totalt sammen.
Fra året 386 f. kr. spredte den romerske dominans sig til store dele af Europa og Middelhavets kyster, mens dens population oversteg en million indbyggere. I næsten tusind år var Rom og Romerriget den politisk vigtigste, rigeste og største by i den vestlige verden. Denne dominans fortsatte dog efter Romerrigets fald i år 476.e. kr.
Romerrigets lange levetid gav varig indflydelse på latin og græsk samt på kultur, religion, arkitektur, filosofi, jura og styreform. Omkring 500 år efter Romerrigets opløsning i den tidlige middelalder blev der gjort forsøg på at genskabe imperiet, herunder det russiske kejserrige og det tysk-romerske rige.
Man kan vel sige, at de spanske, franske, portugisiske og britiske koloniimperier var med til at udbrede romersk og græsk kultur over hele verden og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af den moderne verden.
Romerriget nåede sin største udstrækning under kejser Trajan, hvor imperiet omfattede fem millioner kvadratkilometer. Det svarer til over fyrre lande i dag. Det demografiske befolkningsskøn ligger på imellem 60 og 100 millioner indbyggere, da Romerriget var størst. Det vil sige mellem en fjerdedel og sjettedel af verdens samlede befolkning.
Omkring 35 procent af befolkningen var slaver
Når man går rundt i Forum Romanum og ser ruinerne fra det antikke Rom, spekulerer man på, hvordan det kunne lade sig gøre at bygge så imponerende en hovedstad med de flotte bygninger , hvor rigets rigdom i al sin ødselhed var synlig.
Jo, byggeriet af de mange bygninger i hvert århundrede igennem de 1000 år blev for en stor dels vedkommende foretaget af slaver. De mange slaver blev hentet i de nye lande, som Romerriget erobrede undervejs i historiens løb.
Eksempelvis var omkring 35 % af befolkningen i Italien under Kejser Augustus slaver. Derfor spillede slaverne en afgørende rolle i rigets økonomi. Slaveri var en kompleks institution, som blev støttet af traditionelle romerske sociale strukturer. I byerne kunne slaverne være uddannede fagfolk såsom lærere, læger, kokke og revisorer, men for det meste var slaver ufaglærte arbejdere i husholdninger, landbrug eller andet fysisk arbejde. I Romerrigets lande uden for Italien udgjorde slaverne en mindre del af befolkningen (kun mellem 10 og 20 procent).
Selvom slaveriet ofte er blevet betragtet som aftagende i 3. og 4. århundrede, forblev det en integreret del af det romerske samfund indtil det 5. århundrede. Slaveri ophørte gradvist i det 6. og 7. århundrede sammen med nedgangen af bycentre i det vestlige Romerrige og opløsningen af den komplekse kejserlige økonomi, som havde skabt efterspørgsel efter slaver.
Et eksempel på brugen af slaver var bygningen af Colosseum. Amfiteatret blev bygget af kalksten, tørv og murstensbeton og er det største amfiteater, der nogensinde er bygget. Byggeriet blev finansieret af de overdådige skatte af guld og sølv med videre, der blev stjålet fra det jødiske tempel i Jerusalem efter det store jødiske oprør i 70 e.Kr. Jerusalem med jødernes allerhelligste religiøse symbol, Kong Davids Tempel, blev total ødelagt af romerne under Kejser Vespasian i år 70 e. kr. De romerske generaler førte sammen med de enorme rigdomme fra Jerusalem omkring 100.000 jødiske fanger til Rom efter krigen. Fangerne blev som slaver brugt til bygningen af Colosseum, der stod færdigt i år 80 af Kejser Titus, der var Vespasians efterfølger. Slaverne arbejdede dels i stenbruddene cirka 50 km fra Rom, dels på byggeriet i Rom. I stenbruddene blev store kalkstenskvadrater brudt og transporteret til Rom. I dag anslår eksperterne, at det i nutidens penge ville koste 18 trillioner kroner (et 18-tal med 18 nuller – et så svimlende beløb, at det er umuligt at forholde sig til).
Under en rundgang i Forum Romanum kan man læse og høre om hele Romerrigets historie samtidig med, at man ser de mere eller mindre velbevarede ruiner herunder Colosseum, som er den mest velbevarede fra det antikke Rom.
