Tekst og fotos: Aage Krogsdam
Vi går langsomt henad gaden i den kendte township, Soweto, vest for Johannesburg. Vi er på vej til nr. 8115 i Vilakazi Street- en af de mest berømte gader i Sydafrika. I nummer 8115 i Mandela House boede Nelson Mandela, Sydafrikas første sorte præsident, i sine yngre dage fra 1942 til 1962.
Nogle år efter at han forlod sit elskede hus i Soweto, blev han arresteret af det hvide regime og sat i fængsel på fangeøen Robben Island (sæløen) 12 km ude i Atlanterhavet ud for Cape Town. Her sad Nelson Mandela fængslet i 18 af sine i alt 27 års fængsling, inden han blev løsladt i 1990. Nelson Mandela er i dag sammen med Mandela House blevet symbolet på de sortes kamp mod apartheidperioden – altså raceadskillelsen, - der er et trist kapitel i landets historie. Apartheid blev indført af de hvide i 1946, og som de med politibrutalitet og magtudøvelse holdt fast i helt frem til 1994.
Mandela House
Mandela House, som den røde murstensbygning kaldes, er i dag indrettet som et mindre museum, hvor vi gennem lydbilleder, fotos, tekstplancher samt forskellig effekter, som har tilhørt familien, får et godt indblik i Mandelafamiliens liv som undertrykte godt suppleret af informationer fra en guide. Muset åbnede i 2001 efter at Mandela have foræret huset til en fond, Soweto Heritage Trust.
I sin biografi "The Long Walk to Freedom", beskriver Mandela, hvordan det var at komme tilbage til huset i 1990, da han blev frigivet efter 27 års fængsel: "Den aften da jeg vendte tilbage med Winnie (hans daværende hustru) til nr. 8115 i Orlando West, gik det først rigtigt op for mig, at jeg var sluppet ud af fængslet. For mig var nr. 8115 midtpunktet i min verden, og huset er markeret med et stort kryds i min mentale geografi".
Læste jura
Nelson Mandela blev født i lille landsby i det østlige Sydafrika nær Det indiske Ocean i 1918. Han fik en rimelig uddannelse og studerede jura på flere universiteter uden at gøre studierne færdige. Alligevel startede han et advokatfirma. Samtidig blev han mere og mere politisk interesseret og gik ind i kampen mod apartheid. Hans engagement førte til flere fængselsstraffe, og i 1961 troede han ikke længere på en fredelig vej til at opnå lighed for alle i Sydafrika.
I 1963 blev han arresteret igen og anklaget for højforræderi mod staten, fordi han var rejst illegalt ud af landet og blandt andet havde været i England for at skaffe politisk støtte til kampen mod regimet i Sydafrika. I sin forsvarstale i højesteret i Pretoria den 20. april 1964 sagde han blandt andet:
"Jeg har kæmpet mod hvid dominans, og jeg har kæmpet mod sort dominans. Jeg har elsket ideen om, at et demokratisk og frit samfund, hvor alle mennesker bor sammen i harmoni og med lige muligheder, kunne ske. Det er et ideal, som jeg lever for at opnå. Men hvis det er nødvendigt, er det et ideal, som jeg er parat til at dø for".
Styret svarede igen med at idømme ham og syv andre livsvarigt fængsel og sendte dem alle til Robben Island samme nat, som dommen faldt. Der var en hvid fange ved navn Dennis Goldberg, der også blev dømt. Han blev ved ankomsten til fængslet adskilt fra de andre. Dermed var apartheid også kommet til Robben Island. Alle fangerne var enten afrikanere, "farvede" elle asiater. Alle vogterne var hvide.
Efter 18 år på øen blev Mandela flyttet I løbet af 1982 blev Mandela og flere af hans kolleger og medfanger gennem 18 år flyttet fra Robbin Island til fængslet Pollsmoor på fastlandet, hvor de sad fængslet under bedre forhold. Mandela fik lov til at drøfte en fredelig løsning på konflikten mellem de sorte og de hvide og den hvide apartheidpolitik. Men Mandela kunne ikke komme nogen vegne med den hvide præsident P. W. Botha. Han blev imidlertid syg, og hans efterfølger F. de Klerk var mere human. Forhandlingerne med ham førte til, at Nelson Mandela blev løsladt i februar 1990, og sammen med præsidenten F. de Klerk arbejdede de to mænd på en overgang til sort flertalsstyre i Sydafrika. Det lykkedes, og den 27. april 1994 holdtes de første frie valg i landet med deltagelse af det sorte flertal.
Indsat som præsident Mandela fik næsten 70 % af stemmerne, og den 10. maj 1994 kunne han i en alder af 77 år indsættes som Sydafrikas første sorte præsident. Han bestred posten til 1999, og han døde 95 år gammel i 2013. I 1994 modtog han sammen med daværende præsident F. de Klerk Nobels fredspris. Efter at han var blevet valgt til præsident, rakte Nelson Mandela hånden ud til forsoning med hvide og opfordrede de hvide til at blive i landet. Hvilket de gjorde. Nelson Mandela var humanist, idealist og politiker, og han troede på, at de sorte og hvide kunne opbygge et fredeligt Sydafrika byggende på demokrati, frihed og lighed. Desværre er ånden fra Mandela ikke videreført af de efterfølgende præsidenter.
FAKTABOKS
Townships er ghettoagtige slumkvarterer i Sydafrika, oprindelig oprettet i apartheidperioden som led i regimets del og hersk-politik. Townships blev som regel placeret et stykke fra byerne, og i tilknytning til de industriområder, hvor beboerne skulle arbejde.
