Det er ikke mange år siden, vi alle mente, at robotter hørte til science fiction som f. eks. Terminator. I dag er kunstig intelligens dog blevet en naturlig del af vores hverdag. Eksempelvis kan du på en forretningsrejse støde på kunstig intelligens i mange former. BCD Travel har opregnet et par eksempler – se mere her:
Hjælper med bagagen i lufthavnen
Til de Olympiske Lege i 2020 i Japan, som et led i at sikre at strømmen af besøgende kommer til at forløbe gnidningsfrit, har Haneda-lufthavn i Tokyo indsat ekstra personale i form af robotter. Disse kommer til at modtage passagererne ved ankomst, samtidig med at de vil transportere deres bagage og vise passagererne, hvordan de kommer hen til et ønsket sted.
Også i Sydkoreas største lufthavn, Incheon International Airport nær Seoul, vil man kunne finde "guiderobotter", som hjælper de besøgende til deres ønskede destination. Denne udvikling kan ligeledes tilskrives De Olympiske Lege, da Vinter-OL 2018 afholdes i Sydkorea netop nu. Men det er ikke kun i asiatiske lufthavne, at man finder robotter på arbejde. Allerede i 2014 "ansatte" Düsseldorf Lufthavn en parkeringsrobot. Det var måske for tidligt, da mange af de besøgende havde betænkeligheder ved den, hvilket kan skyldes de mange skrækscenarier, som man netop oplever i science fictions film.
LÆS OGSÅ: Kan din kalender eller smartphone klar din rejse?
Asien ligger forrest
Når det drejer sig om kunstig intelligens, ligger asiaterne forrest i feltet, primært på grund af den grad, hvorved de har accepteret anvendelsen – selv i hotelsektoren. På nogle hoteller i Japan er receptionisten for eksempel blevet erstattet af en robot, hvorfor man her ingen menneskelig kontakt har til check-in.
Men Europa ligger ikke langt bag Asien. På Motel One i München blev en portnerrobot introduceret som en forsøgsordning i 2017. Sepp, som robotten kaldes, svarer på spørgsmål som "Hvor er baren?" eller "Hvornår serveres der morgenmad?" Det er en såkaldt selvlærende robot, som udvider sin vidensbase, i takt med at den "lærer".
En repræsentativ undersøgelse gennemført af det tyske digitalselskab Bitkom har vist, at 9 % af alle tyskere påtænker at anskaffe en digital intelligent assistent som eksempelvis Google Home eller Amazon Echo i 2018. Intelligente assistenter vil derfor blive mere og mere udbredte – også indenfor hotelbranchen.
Dette betyder, at gæster i fremtiden vil være i stand til at styre lys, temperatur, musik og TV eller bestille roomservice via stemmestyring.
Kunstig intelligens er en del af vores fremtid
I dag er selvkørende taxaer i testfasen i mange byer – blandt andet i Singapore. Kørselstjenesten Uber har sågar offentliggjort, at den planlægger at arbejde med selvkørende biler over hele linjen. I følge Bitkom vil fremtidens bil ikke blot byde på en selvkørende funktion men også holografiske displays, pop up-rat og biometriske sensorer, der kan måle bilistens vitale funktioner.
Servicerobotter er også en af tendenserne. Vi vil snart vænne os til at blive betjent af servicerobotter på restauranter og i lufthavnslounger.
Lad os se, hvad fremtiden bringer!