Ny flyrute fra Billund til Warszawa

Udgivet i Nyt fra rejsebranchen
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Nu bliver det endnu lettere at komme fra Billund til Warszawa i Polen. Nu bliver det endnu lettere at komme fra Billund til Warszawa i Polen.

KOM NEMT TIL POLEN: Den 2. juli lanceres endnu en rute fra Billund til Warszawa i Polen. Det er det polske luftfartsselskab LOT, som åbner ruten.

Planen er, at der flyves to gange dagligt fra mandag til fredag, hvilket sikrer stor rejsefleksibilitet for LOTs passagerer. Lørdag og søndag flyves en gang dagligt. Flyvningen på Warszawa-Billund ruten varer cirka 1 time og 40 minutter og vil blive betjent af Embraer 170 og 175 med sædekapacitet på 70 - 82 pladser i tre rejseklasser: business, premium økonomi og økonomi. Der er afgang dagligt fra Warszawa kl. 08.20 med ankomst til Billund kl. 10.00, hvorefter flyet returnerer til Warszawa kl. 10.35 med ankomst i Polens hovedstad kl. 12.20. Om aftenen er der afgang fra Warszawa kl. 17.30 med ankomst kl. 19.10 i Billund og derefter flyves retur til hovedstaden kl. 19.50 med ankomst til Warszawa kl. 21.30. På lørdage er der kun en morgenflyvning og om søndagen en eftermiddagsflyvning.

LÆS OGSÅ: Færgen flytter til Svendborg

LOTs nye rute er målrettet både forretningsfolk og turister. Selskabet vil kunne tilbyde meget konkurrencedygtige priser på ruten, melder de. Efter Nürnberg, Stuttgart, Göteborg og Luxembourg er Billund også et vigtigt mellemstort forretningscenter i Vesteuropa, der giver LOT mulighed for at udvikle sit netværk af forbindelser. Sydjylland er blandt de områder med det højeste BNP pr. indbygger i Skandinavien. Den nye forbindelse vil sikkert også blive værdsat af polakker, der skal på forretningsrejse til Danmark men også af passagerer, der rejser til Billund for at besøge familie og venner. Alene i det vestlige Danmark bor der godt 20.000 polakker.

Luftfartsselskabet håber også, at mange danskere vil benytte den ny rute og flyve videre ud i Europa via LOTs internationale rutenet fra Warszawa Chopin Lufthavn til destinationer i Central- og Østeuropa, Balkan, Centralasien, Fjernøsten og Nordamerika, f.eks. Krakow, Kiev, Kharkov, Vilnius, Moskva, Bukarest, Astana, Beijing, Tokyo, Seoul, Singapore, New York, Chicago og Los Angeles. En lang række virksomheder med hovedkontor i Vestdanmark opererer i Polen, blandt andet Lego, JYSK, Arla, Velux og DONG Energy.

"Vi er stolte over at byde LOT velkommen til Billund og glæder os over, at mange har set potentialet på det vestdanske marked. Vi ved, at erhvervstrafikken mellem Polen og Vestdanmark er omfattende. De tætte forbindelser mellem vores to regioner styrkes kun af ruten," siger adm. direktør Kjeld Zacho Jørgensen, Billund Lufthavn og fortsætter:

"Desuden vil den nye flyvning fra Warszawa gøre rejsen fra Vestdanmark til polske og andre central- og østeuropæiske destinationer nemmere og hurtigere i fremtiden. Endelig er den nye LOT-rute også gode nyheder til polske børn, der ønsker at besøge Legoland Billund Resort, da forlystelsesparken ligger lige uden for døren til Billund Lufthavn. Ingen anden forlystelsespark i Europa har en international lufthavn, der ligger så tæt på," siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Flere informationer på: www.polengo.dk, www.lot.com.pl

 

 

 

 

 

Senest ændret Torsdag, 01 marts 2018 08:56

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.