Selvom de fleste forbinder Alcatraz med gangstere som Al Capone og andre skruppelløse forbrydere, så var mange af de indsatte på øen også indianer-aktivister og desertører. Derfor passer udstillingens temaer menneskerettigheder og ytringsfrihed godt til mindet af disse indsatte.
Den lidt specielle udstilling er bygget op med en række skulpturer og multimedie-installationer over hele øen. Der bliver derfor mulighed for at se steder på Alcatraz, som offentligheden normalt aldrig ser.
Da Ai Weiwei siden 2011 ikke har fået lov til at rejse ud af Kina, er det den amerikanske FOR-SITE Foundation, der har bygget udstillingen op.
Den spændende og unikke udstilling @Large: Ai Weiwei on Alcatraz åbner for gæster den 27. september og løber til 26. april 2015.
Det kan imidlertid være en god ide at bestille færgebilletten til Alcatraz hjemmefra, da øen besøges af 1,4 millioner turister hvert år, og billetter er derfor ofte udsolgt i flere uger. Billetten koster omkring 30 dollars for voksne.
Kinesisk kunstner på Alcatraz
Udgivet i RejserAKTIVIST: På den berømte fængsels-ø Alcatraz ud for San Francisco kan man senere på året opleve en udstilling af den verdensberømte kinesiske kunstner og menneskerettighedsaktivist Ai Weiwei.
Tagget under
Senest fra Redaktion
Skriv en kommentar
Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.