Spar penge på transport fra lufthavnen

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Tjek lufhavnstransporten hjemmefra. Tjek lufhavnstransporten hjemmefra. Foto: FDM travel.

PENGE: Det er både nemt og hurtigt at tage tog eller bus fra lufthavnen til centrum i europæiske storbyer. Køber man billetten hjemmefra, eller rejser man i grupper, er der tilmed store rabatter at hente.

Efterårsferien nærmer sig, og står den på storbyferie i Europa, er der penge at spare allerede fra ankomsten til lufthavnen. Fremfor at bruge penge på en dyr taxa kan man f.eks. hoppe på et lufthavnstog til en brøkdel af prisen og samtidig undgå myldretiden. Det viser en oversigt, FDM travel har lavet af offentlige transportmuligheder fra udvalgte europæiske lufthavne.

- Det er nemmere at komme fra lufthavnen til centrum med offentlig transport, end mange tror, og så er det næsten altid den billigste løsning. Selv i London, hvor priserne på kollektiv trafik er høje, er der mange penge at spare, hvis man køber sin billet online, rejser med en gruppe eller rejser udenfor myldretiden, siger Jan Lockhart, adm. direktør hos FDM travel.

Flyver man til Gatwick Airport syd for byen, viser FDM travels pristjek eksempelvis, at en gruppe på fire kan spare op til 50 procent på billetterne med Gatwick Express toget ved at købe billetten hjemmefra.

Også i andre europæiske lufthavne findes der nemme og billige transportmuligheder. Går efterårsferien til det populære rejsemål Barcelona, kan man på 35 minutter komme fra lufthavnen til centrum med Aerobus for knap seks Euro. Fra Leonardo da Vinci lufthavnen i Rom kører Leonardo Express toget hvert 30. minut, og på mindre end en halv time er man inde i centrum for 14 Euro. Til sammenligning koster det over tre gange så meget i taxa.

- Det er en rigtig god idé at undersøge transportmulighederne hjemmefra på lufthavnens egen hjemmeside. På den måde kan man ofte spare tid og penge og desuden undgå stress ved ankomst. De penge man sparer, kan man jo oplagt bruge på at forsøde ferien en smule, siger Jan Lockhart.

Der er mange forskellige måder at komme fra lufthavnen og ind til centrum. På www.fdm-travel.dk/europa/storbyferie/ har FDM travel lavet en oversigt med udvalgte eksempler fra nogle af de mest populære destinationer i efterårsferien

 

Senest ændret Mandag, 16 juli 2018 06:49

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.