×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 73

Direkte til Cuba med Bravo Tours

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

CUBA LIBRE: Strande i verdensklasse, store cigarer og gamle amerikanske biler er nogle af attraktionerne på den caribiske ø.

Cuba er kommet på Bravo Tours’ verdenskort. Den caribiske ø-stat har længe været et drømmerejsemål for mange danskere, og nu kan drømmen om 14 dages ferie i Cuba blive til virkelighed - endog uden mellemlandinger.


Bravo Tours tilbyder både 14-dages ophold i ferieparadiset Varadero og kombinationer med tre-fire dage i Havana og resten af opholdet i Varadero.


Nogle af verdens skønneste strande findes i Cuba - især ved Varadero på halvøen Hicacos, hvor Bravo Tours’ hoteller ligger. Hicacos er tyve kilometer lang, men kun 1,2 km på den bredeste del. Den kridhvide strand strækker sig langs hele halvøen. Den længste strandstrækning er 12 km lang.


- På stranden og hotellerne kan man nyde livet - slappe af, dyrke vandsport, ryge ægte cubanske cigarer og drikke original mojito og daiquiri, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.


Den gamle spanske bydel og museet til ære for den karismatiske amerikanske forfatter Ernest Hemingway er store seværdigheder i hovedstaden, Havana, der ligger 140 kilometer fra Varadero. Ud over at man kan kombinere sit ophold i Varadero med tre-fire dage i Havana, kan man tage på en heldagsudflugt til den spændende hovedstad.


- Der er liv og glade dage over alt i Havana, hvor kvartererne er en blanding af den spanske kolonitid, 1940’erne og -50’erne, da amerikanerne huserede, og Castro-tiden, siger Peder Hornshøj.
I det seneste halve århundrede har USA boycottet al handel med Cuba. Det fik landets leder, Fidel Castro, til at lave økonomiske aftaler med Sovjetunionen.


Amerikanerne har måttet klare sig uden cubanske cigarer og rom, mens cubanerne har fundet andre handelspartnere efter Sovjetunionens opløsning i 1991.


Før handelsembargoen var der 150.000 store amerikanske biler i Cuba. Cirka 60.000 af dem kan fortsat køre, og mange af dem er taxier, der kan hyres til såvel korte ture som heldagsudflugter til smukke naturperler og kulturelle og historiske steder. En køretur i de gamle biler er en sjov og fin oplevelse.


- Et besøg på et romdestilleri og en cigarfabrik er en naturlig del af et ophold i Cuba. Det samme er besøg på nogle af øens mange spændende restauranter både i Havana og Varadero. Her kan man nyde alt godt fra havet og eksotiske, lokale specialiteter til tonerne af forførende salsamusik fra nærliggende barer, siger Peder Hornshøj, der også fortæller, at de fleste hoteller i Varadero tilbyder All Inclusive.


Bravo Tours flyver første gang fra København til Cuba 30. oktober og første gang fra Billund 13. november.

Senest ændret Fredag, 13 juli 2018 12:30

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.