"Efter Corona var man faktisk i gang igen sidste efterår, men så kom de fire orkaner og så måtte man starte forfra. Øernes turistindustri har i høj grad fokus på Danmark, som igen er et marked, man satser stort på. Danskerne er generelt meget populære på øerne, hvor Danmark faktisk er det største internationale marked efter USA. Samtidig viser undersøgelser, at danskerne er nogle af de grupper, der bruger fleste penge og tilbringer flest nætter per turist, så det siger sig selv, at den danske turisme har en stor betydning for den lokale økonomi. Hidtil har det været plus-60 generationen, der har rejst til øerne fa Danmark, men det vil man gerne gøre noget ved, og turisterhvervet prøver nu at tiltrække de yngre generationer med børn", siger Karin Gert Nielsen.
Specielt øernes historie som en dansk slavekoloni har lokket mange danskere til øgruppen. Og øerne har da også meget at byde på for især danskerne, hvor man i dag møder den caribiske kultur og danske historie gennem 250 år. På øerne lever godt 100.000 mennesker stort set alle efterkommere af de slaver, som danskerne og andre kolonimagter hentede i Afrika og sejlede til øerne i perioden fra 1670 og frem til 1848, hvor slaveriet blev forbudt. Over 100.000 sorte slaver blev hentet i Afrika. Det var den danske generalguvernør på øerne Peter von Scholten, der efter at slaverne gjorde oprør imod plantageejerne imødekom slaverens ønsker og erklærede dem frie. På øerne arbejdede slaverne i sukkerørs- og kaffeplantagerne under usle vilkår og bidrog til, at den danske stat tjente enorme summer.
"Selvom øernes historie er interessant for danskerne, så fanger denne historie ikke de yngre generationer", fortætter Karin Gert Nielsen. Derfor må vi slå mere på andre ting, blandt andet de dejlige badestrande med koraler og et fantastisk marineliv under vandet, varmt og solrigt klima, god mad og spændende natur. For netop at få tag i de unge, arbejdes der blandt andet på at få arrangeret studenterudvekling mellem øerne og Danmark.
Normalt rejser danskere til øerne i januar og februar, men man kan rejse stort set hele året bortset fra september og oktober, der er de måneder, hvor der er størst risiko for orkaner. Et af problemerne med at komme til de vestindiske øer er, at man skal bruge mange timer på flyrejsen fra Danmark derud, idet man skal skifte fly i USA. I Atlantic Link arbejdes der på at få flyselskabet Delta til at flytte en afgang fra New York til øerne, således at de turister der kommer direkte med Delta fra København til New York kan nå forbindelsen herfra til øerne.
Tre millioner besøgende
De tre tidligere danske øer St. Thomas, St. Crux og St. John, der samlet er på størrelse med Mors, var før COVID-19 et yndet turistmål for næsten tre millioner turister, heraf omkring 80 procent fra USA. Hovedstaden på øgruppen er i dag Charlotte Amalie på St. Thomas, der indtil 2020 årligt blev anløbet af over 450 krydstogtsskibe medbringende over 2 millioner turister til øgruppen.
Øgruppens største by og hovedstad er som nævnt Charlotte Amalie opkaldt efter den danske Kong Christian den femtes dronning. Nogle har kaldt Dansk Vestindien for Paradis på jorden, og den dag i dag er her frodigt og smukt som i paradisets have, men paradiset eksisterede under det 250-år danske herredømme kun takket være slavernes hårde arbejde, hvor de ofte arbejdede 12 timer i døgnet alle ugens dage. Skiftende guvernører regerede på vegne af den danske regering, men ikke altid i overensstemmelse med de danske kongers ønsker. Enkelte guvernører deltog ligefrem i pirateri omkring øerne og gav husly i havnene til piraternes skibe
Fort Christian
Byggeriet af fæstningen Fort Christian startede i 1671 og var den første større bygning på St. Thomas og byggeriet var færdigt i 1680, men har siden været restaureret flere gange. I dag fremtræder bygningen i røde sten. Bygningen har igennem årene fungeret som guvernørbolig, rådhus, kirke, politistation og fængsel. I dag er indrettet museum, og her kan man blandt andet læse og se fotos om slavernes og øens historie i almindelighed. I en lille park i nærheden – Emancipation Park - er der en buste af den danske kong Christian 9. Hvorfor han står her ved ingen rigtig. Måske fordi det var ham, der først foreslog, at Danmark skulle sælge øerne til USA. På museet kan man studere de 250 års danske historie på øerne som kolonimagt. Her kan du læse og betragte fotos og andet materiale, som var synlige beviser på historien om danskerne tilstedeværelse i Charlotte Amalie. Efter museumsbesøget er det en god idé at slentre en tur gennem byen. Fra havnefronten går der en gade op i byen, hvor de gamle danske gadenavne findes. Hovedgaden er Dronningensgade, men du finder også Kongens gade, Bredgade, Krystalgade og Vimmelskaftet. I gaderne ligger nogle af byens første bygninger, der oprindeligt var bygget af træ men senere blev bygget af sten for a mindste risikoen for brande. I gaderne findes en masse cafeer, restauranter og butikker.
Mad og kultur
Ud over den danske historie på øerne er der også under et ophold rig lejlighed til at dyrke den caribiske kultur med musik og sang på et stort antal natklubber, hvor de æggende rytmer lokker alle ud på dansegulvene. De kulinariske glæder kan du opleve på caféer og restauranter. Lokale retter med masser af grøntsager, lammekød, fisk og skaldyr, oksekød, kyllinger findes over alt. På grund af de mange turister finder du et stort udvalg af restauranter med madoplevelser fra mange dele af verden. Af drikkevarer fås også stort set alt hvad hjertet begærer fra øl til vin og spiritus og naturligvis skal man smage rom, som blandt andet fremstilles fra sukkerrør. Hvis du vil lidt væk fra byerne, kan du leje bil og køre rundt – afstandene er små. På St. Thomas finder du øernes højeste punkt Mountains Top 470 meter over havet. Og i Charlotte Amalie kan du komme med svævebanen op til det godt 200 meter høje Paradise Point. Herfra er der en fantastisk udsigt over byen og øen i øvrigt. Toppen kaldes Flagg Hill og er faktisk en del af en tidligere vulkan, som lå her for millioner af år siden. Da vulkanen styrtede sammen skabtes i dens udslukte krater den store naturhavn, hvor byen ligger i dag.
Christiansted
Skiftende guvernører boede på St. Thomas og i andre perioder på St. Croix. Danskerne købte Sankt Croix i 1733 og valgte som deres første bosættelse på øen et sted med mulighed for en god havn på nordkysten. Den første bosættelse fik navnet Christianssted og blev grundlagt samme år, som øen blev købt. Byen opkaldtes efter Kong Christian 6. af Danmark-Norge.
Her havde der tidligere ligget en lille fransk landsby kaldet Bassin. I dag udgør en stor del af byens centrum Christianssted National Historic Site, hvori fortet Christiansværn, den Gamle Danske Toldbod fra 1844, Dansk Vestindisk Kompagnis lagerbygning fra 1749 og Klokketårnpaladset fra 1753 indgår. Christiansværn er det bedst bevarede af de fem tilbageværende danske forter på de tidligere Dansk-Vestindiske Øer.
Frederikssted på St. Croix
På St. Croix vestside blev byen Frederikssted grundlagt i 1750'erne. Fra 1774 til 1871 var Frederikssted øernes hovedstad, og det var også her, at den danske generalguvernør Peter von Scholten boede. I byen byggede danskerne også et fort, det rød-hvide Fort Frederik i 1750erne. Fortet har en særlig historisk betydning for både USA og Danmark. Herfra kom den første udenlandske salut som anerkendelse af USA's uafhængighed i 1776, og det var også herfra, at generalguvernør Peter von Scholten frigav slaverne i juli 1848. Som følge deraf har byen fået tilnavnet Freedom City. Både fortet og byen er opkaldt efter kong Frederik 5. men blev i den danske kolonitid aldrig kaldt andet end Vestenden på grund af sin beliggenhed på øens vestkyst. Efter Peter von Scholtens ophævelse af slaveriet i 1848 gik der næsten 50 år inden forbuddet var gennemført totalt. Forfatteren Thorkild Hansen har i øvrigt skrevet om de Vestindiske øer i bogen "Slavernes øer". Den tredje ø i den tidligere Danske Vestindien er St. Jan og den er den mindste, og er i dag stort set dækket af frodig regnskov og omkring 60 procent af arealet på den lille ø er udlagt som Nationalpark. På øen findes nogle dejlige hvide strande blandt andet Trunk bay, hvor havskildpadderne en gang årligt i tusindtal kommer op på stranden for at lægge æg. Du kan sejle fra St. Thomas til St. Jan flere gange dagligt og det tager cirka 40 minutter.
