Under sin rejse sydpå havde han i Hamburg og i Hannover hørt om falske spillere. En af hans unge venner, der var på dannelsesrejse i Europa, havde fortalt om en falsk spiller, en svensk oberst Jacob Axel Staél von Holstein, der pralede med, at han havde en slange med 7 hoveder. Desuden havde obersten snydt ham i kortspil. Dette fortalte Tordenskjold i et selskab på en restaurant i Hannover og mente, at det var løgn det med slangen. Obersten var tilfældigvis til stede i samme lokale og bad Tordenskjold om en undskyldning for at være falskspiller. Det førte til et skænderi, som endte med, at den tyske oberst fik bank af Tordenskjold. Han krævede nu oprejsning og udfordrede Tordenskjold til duel. Den skulle afvikles tidligt om morgenen kl. 05.00 cirka 17 km syd for Hildesheim. Tordenskjold var ikke særligt god til at bruge kårde, han var bedst til pistol. Alligevel valgte han som den, der var udfordret, kårde, fordi han ikke havde til hensigt at dræbe sin modstander. Han blev imidlertid allerede efter et minut dødeligt såret af oberstens kårde og døde. Kort tid efter blev han bragt hjem til Danmark. Han blev kun 30 år og ligger begravet i Holmens Kirkes kapel.
Peter Wessel
Peter Wessel var hans borgerlige navn, men han er nu bedre kendt under navnet Tordenskjold. Han blev født i Trondheim i 1690. Dengang var Norge og Danmark et kongerige.
Hans far var en velhavende købmand i Trondheim. Allerede i grundskolen var han uregerlig og blev smidt ud af skolen, da han ikke kunne opføre sig ordentligt. Han ville hellere ud at sejle. Han rejste formentlig uden familiens vidende sammen med den daværende konge Frederik d. 4,s følge til København i en alder af 14 år. Hans fars ungdomsven var præst ved hoffet, og han tog den unge mand under sine vinger. Ved en bestemt lejlighed hilste han på kongen og bad om at komme på kadetskole. Men det lykkedes ikke, og i fire år rejste han rundt i verden som skibsdreng, inden kongen gav ham lov til at komme på kadetskole i 1710, da han var godt 20 år.
Men det gik ikke, da fægtning og galant optræden ikke var ham. Men han kom imidlertid ud at sejle med Fregatten Postral. Under den store Nordiske krig blev han i 1712 chef for fregatten "Løvenhals Galej". Han havde da vist, at han var en dygtig sømand, og i 1716 ?k han navnet Tordenskjold og blev adlet.
Han besejrede og ødelagde den svenske flåde i Dyenkilden. Flåden skulle forsyne tropper ved Halden men led nederlag i 1717 under angrebet på fæstningen Nya Avlsborg ved Gøteborg og ved Strømstad. Samme år erobrede Tordenskjold Marstrand med fæstningen Karsten og blev derefter viceadmiral i den danske ?åde.
Forlod København i 1720
I 1720 blev der sluttet fred mellem Danmark og Sverige, og derefter købte han et hus på Christianshavn. Det kedede ham åbenbart at bo i København, og samme år drog han på sin fatale rejse ned gennem Tyskland.
Inden han døde under duellen med oberst Staél besøgte han Middelalderbyen Hildesheim. Og her var mange spændende bygninger at se. Byen ligger ved bredden af lnnerste-floden, som er en lille bi?od til Leinefloden.
Det historiske marked (Marktplatz) blev engang betragtet som en af de smukkeste markedspladser i verden. På pladsen så Tordenskjold også det gamle rådhus, opført i det 13. århundrede i gotisk stil . Desuden de to berømte kirker i byen St. Andreas bygget i det 12. århundrede med det højeste kirkespir (120 m) i Niedersachsen. Den anden kirke er den romanske Hildesheim-katedral fra cirka 1015 med sine gamle bronzedøre (Bemward Døre) og andre skatte. Overfor kirken ligger et berømt bindingsværkshus fra 1509. Disse bygninger beundrede Tordenskjold i byen, inden han drog lidt sydpå til duellen.
Rosen skød igen efter krigen
Det skal lige nævnes, at de allierede bombede Hildesheim i foråret 1945. Byen blev stærkt beskadiget af luftangreb i 1945, især den 22. marts. Selv om bombardementerne næsten ingen militær betydning havde - to måneder før krigens afslutning - skete bombardementerne for at undergrave moralen i det tyske folk. 28,5% af husene blev fuldstændig ødelagt og 44,7% beskadiget. I 1980'erne begyndte en rekonstruktion af det historiske centrum. Nogle af de beskadigede bygninger omkring torvet blev revet ned og erstattet af kopier af de oprindelige bygninger. Ved den store katedral groede der en stor rosenbusk og alle ventede, at den var fuldstændig ødelagt, men ud af ruinerne begyndte den at gro igen efter krigen, og i dag er den formentlig verdens ældste rose, mere end 1000 år gammel. Den fortsætter med at blomstre på væggen af katedralen apsis.