Sølvfundene var med til at give Bøhmen sin rigdom, og også Prag blev en rig by på grund af sølvfundene. Disse fund gjorde, at datidens konger og kejsere satte dem i stand til at bygge stort og flot. Disse prægtige bygninger, dog udført af arbejdere under næsten slaveagtige forhold, finder vi i dag i Kutna Hora og i Prag.
Det første sølv blev allerede fundet i nærheden af Kutna Hora i 900-tallet, og i de følgende århundreder åbnede flere og flere miner med det største boom i 1300-tallet. Fra de cirka 2000 sølvminer, der gik helt ned til 500 meter under jorden, udvandt man mellem 1300- og 1500-tallet omkring fem - seks ton rent sølv hvert år, hvilket gjorde kongerne til nogle af Centraleuropas rigeste regenter. I slutningen af 1300-tallet kom en tredjedel af Europas sølvproduktion fra området. Og sølvproduktionen fortsatte helt frem til midten af 1800-tallet.
Byens grundlæggelse går tilbage til år 1142, da det første cistercianske kloster åbnede i Bøhmen under navnet Sedlec Abbey. Og godt 100 år senere begyndte de tyske minearbejdere at udvinde sølv i bjergregionen, som hed Kuttenberg, og som var en del af klostrets ejendom. Bjergets navn menes at stamme fra munkenes hovedbeklædning Kutten.
I år 1300 udstedte King Wenceslaus II i Bøhmen en kongelig forordning, som var et juridisk dokument, der beskrev alle administrative såvel som tekniske vilkår og betingelser for driften af miner. Byen udviklede sig hurtigt takket være sølvet, og i 1419 var Kutna Hora den næststørste by i Bøhmen, efter Prag.
I centrum af Kutna Hora finder du en af de vigtigste bygninger i byen, nemlig den gotiske Sankt Barbara Katedral, hvor byggeriet startede i 1388, men først blev færdigt i 1800-tallet efter cirka 500 års byggeri. Katedralen er en stor og imponerende bygning og et af de vigtigste gotiske bygningsværker i verden. Katedralen vidner om, at Kutna Hora op igennem historien har været en meget betydningsfuld by. En overgang var byen konkurrent til Prag om at blive Bøhmens største og vigtigste by. Og mange af de gamle bygninger i den gamle by minder da også lidt om Prag. Arkitekten Peter Parler, der blandt andet var med til at planlægge byggeriet af Prags berømte Sankt Vitus Katedral havde også en hånd med ved tegningen af Kutna Horas Sankt Barbara Katedral. Når man går af den smalle Barborska-gade, der løber fra byens centrum forbi Jesuitterklostret og hen til Sankt Barbara Katedralen, finder du gaden udsmykket med statuer, som faktisk kan minde om Karlsbroen i Prag. Katedralen er i øvrigt dedikeret til Sankt Barbara, som er den hellige beskytter af sølvminerne. Og netop inde i det enorme kirkerum findes en stor statue af en minearbejder med værktøj og olielampe. Desuden finder du våbenskjolde fra forskellige fyrster oppe under hvælvingerne, og i et sidekapel ses fresker i loftet af forskellige helgener.
Ligeledes illustreres møntfremstillingen på en række kalkmalerier, og Sankt Barbara ses som en af figurerne, der danner ramme om alteret, der i øvrigt viser den sidste nadver. Vlassky Dvur (den italienske gård), hvis navn stammer fra florentinske håndværkere, som kongerne i 1300-tallet inviterede til byen for at starte møntfremstilling. Den fortsatte til 1727, hvor fremstillingen af mønter blev flyttet til Wien.
Af andre bygninger kan nævnes det gotiske stenhus, der siden 1902 har tjent som museum og indeholder et af de rigeste arkiver i landet. Den gotiske St. James kirke, er med sit 86 meter høje tårn en anden fremtrædende bygning. En anderledes seværdighed finder du i forstaden Sedlec.
Benkapellet med 40.000 menneskeben og -knogler
Der er tale om det såkaldte benkapel Kostnice bygget i 1400-tallet. Kapellet ligger under Alle Heglernes Kirke og er fyldt med op imod 40.000 menneskeben og -knogler, der stammer fra lig fra pestudbruddet i det 14. århundrede og fra senere krige. Da der ikke var plads til flere grave på den lille kirkegård, besluttede myndighederne i 1870 at grave det hele op og benytte knoglerne til indretning af et benkapel.
Kranier er stablet i en salgs pyramider, og man har bundet knoglerne sammen som kandelabre, og man har desuden fremstillet et våbenskjold, hvor samtlige knogler fra den menneskelige krop er anvendt. Også kapellets alter er lavet af knogler. Baggrunden for at lave kapellet var egentlig ikke for at skræmme de besøgende, men var for at minde os om det skrøbelige korte liv vi har. Lige i nærheden af benkapellet ligger Kutna Horas anden katedral, Jomfru Maria Himmelfarts-katedral. Efter en brand blev den genopbygget i 1700 i en særlig gotisk barokstil. Hele byen er på UNESCOs verdensarvsliste.
