New Zealand rundt i autocamper

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Af journalist: Aage Krogsdam

 

New Zealand er et fantastisk smukt turistland med så mange og forskellige attraktioner, at det er svært at vælge. Vulkaner med varme kilder, bjerge med evig sne, smukke fjorde og bugter med hvaler, sæler og delfiner og søfugle i tusindtal. Herudover floder med hvidskummende strømme, blanke søer, vinmarker og så de uendelige vidder med bølgende grønne marker, hvor millioner af husdyr finder deres føde, samt smålunde og grønne skove overalt i de blidere og mere vildsomme bjerge. Klimaet veksler fra alpint klima på bjergene i syd til subtropisk klima mod nord.

Samtidig har landet nogle af verdens bedste campingpladser.

New Zealand er et smuk, rent land, hvor man overalt ser husdyr på markerne. Landbruget er landets vigtigste indtægtskilde. Men det er også et bjergrigt land, der er et turistparadis med så mange seværdigheder at det næsten er umuligt at beskrive det med få ord. På en rundtur på 14 dage i autocamper kørte jeg 4000 km. Det var en stor oplevelse, men også anstrengende, da de store afstande førte til megen kørsel på for kort tid. Og så er der for øvrigt venstrekørsel i New Zealand. Jeg var på forhånd ikke helt klar over, hvor stort landet egentlig er, og hvor mange steder, der er tale om bjergkørsel ad skarpe hårnålesving. Den fejl tror jeg, at mange turister begår, når de planlægger en tur til det store land. Men de to store øer Nordøen og Sydøen er på størrelse arealmæssigt med Storbritannien.

Jeg havde inden afrejsen til New Zealand – næsten 30 timers flyvetid – bestilt en autocamper i landets største by Auckland (1.1. mio. indbyggere). Efter at være ankommet til lufthavnen sidst på dagen tog jeg bussen ind til byen og overnattede på et hotel nær havnefronten. Næste morgen fik jeg overdraget autocamperen.

Rundt med autocamper

Jeg betalte omkring 600 kr. om dagen for autocamperen inklusiv alle forsikringer og fri kilometer. Det viste sig senere, at den lille camper ikke havde så stor en motor, så jeg måtte ned i både 3 og 2. gear på bjergvejene, men ellers kørte camperen fremragende. Benzinforbruget lå på ca. 9 km pr. liter, men benzinprisen er kun ca. 4 kr. pr. liter, så det var alt i alt rimeligt billigt at køre.

Landet har over 500 gode campingpladser, og de er næsten alle placeret i meget smukke omgivelser, enten ved en flod, en sø, eller i et smukt kuperet landskab. Standarden på pladserne er helt i top – standarden er af de bedste, jeg har oplevet i mange år, måske den bedste i verden. Jeg har som campist bevæget mig rundt i både Europa og USA, men her i New Zealand er standarden i top. Alle faciliteter findes på pladserne og frem for alt fungerer alt perfekt, og der er rent - virkeligt rent alle vegne.

Langs vejene er der mange steder rastepladser med offentlige toiletter, og også her var der overalt rent. Man kan udmærket overnatte på en rasteplads. Der sker faktisk aldrig overfald på campister.

Overalt er de bølgende grønne græsmarker indtaget af græssende kvæg og får, der bevæger sig ud og ind mellem skovklædte bakker, fjorde og bugter, hvor solens stråler får sølvglimtene frem i de blå bølger, mens man flere steder i det store land ser sneklædte bjergtoppe i baggrunden.

Landet har 3.8 mio. malkekøer – lige så mange som hele befolkningen, - ca. 5.7 mio. stk. kødkvæg og ca. 40 mio. stk. får samt 1.7 mio. stk. kronvildt på dyrefarmene, så der er husdyr alle vegne.

Det er New Zealand kort beskrevet – et land på størrelse med Danmark og England tilsammen. Kun i få lande i verden spiller landbrugsproduktionen så stor en rolle i samfundshusholdningen som i New Zealand, hvor de godt 60.000 bønder i modsætning til landmændene i EU og i USA ingen statsstøtte får.

Taupo-søen og vulkanerne

Under min tur sydpå mod hovedstaden stoppede jeg kun et kort øjeblik ved vulkansøen Taupo ca. midt på Nordøen. Det er et af de mest spændende områder på Nordøen. Taupo-søen ligger ved foden af de tre vulkaner Mt. Ruapehu (2751 m), Mt. Ngauruhoe (2287 m.) og Mt. Tongariro (1967 m.). Vulkanerne ligger i New Zealands første nationalpark og blev i 1877 skænket af maori-høvdingen Te Heuheu Tukino IV til staten. Nationalparken er på knap 900 km2, og det er et utroligt smukt område med de tre bjergtoppe, hvoraf den højeste stadig har lidt sne på toppen om sommeren. Den ene af de tre vulkaner var sidst aktiv i 1995.

Mt. Ruapehu's brede top dominerer området. Den er umiddelbart den mest tilgængelige af de tre, da man kan køre i bil langt op ad dens sider til skiområderne Whakapapa og Turoa. Disse steder er udgangspunkter for stier, som leder til kraterets kant, som det om sommeren er muligt at vandre langs med. Stierne er en del af track'et Round-the-Mountains, som det tager 5-6 dage at fuldføre. Dette stisystem går hele vejen rundt om de tre vulkaner.

Senest ændret Tirsdag, 04 december 2018 13:38

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.