Lad skiferien begynde

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Så er det snart skitid. Så er det snart skitid. Foto: Idre Fjäll/ Visit sweden

Tiden mellem sommerferien og det første snefald kan virke lang. Men ventetiden er ovre, for der falder allerede sne på nabolandets bjerge på destinationer som Kläppen, Lofsdalen og Idre Fjäll. Der går derfor ikke lang tid før skisæsonen kan sætte i gang.

For alle som elsker følelsen af sne under fødderne, og som næsten ikke kan vente på skipremieren, er der noget at se frem til. I år er der nemlig dømt rekordtidligt og stort snefald i nabolandet, og skidestinationerne arbejder på højtryk for at gøre klar. Så hvis det går som forventet, kan alle skientusiaster snart spænde brædderne under fødderne og komme ud på pisterne med den nyfaldne sne.

LÆS OGSÅ: Lav valuta betyder billig skiferie i Sverige

Ømme lårmuskler, røde kinder og masser sjov er derfor i vente – allerede fredag den 12. oktober, i danskernes efterårsferie, starter langrendssæsonen i Idre Fjäll, og ugen efter, den 19. oktober, åbner Alpin-pisterne det samme sted.

I Kläppen ligger langrendspremieren lidt senere - den 23. november - og skal snedækket hjælpes lidt på vej, er der masser af snekanoner til rådighed. Og så åbnes der for alpinski og hele liftsystemet den 14. december.

I Stöten har sneen efterhånden prydet naturen i et stykke tid, eftersom de første snefnug faldt allerede den 28. september. I smukke Lofsdalen kom sneen den 29. september, og det fine snelag på bjerget øges for hver dag. Her har man også smøget ærmerne op og er i gang med det gør klar til alle de mange skiløbere, som snart trækker i skitøjet.

”Det er altid noget særligt med sæsonens første sne, og man mærker forventningens glæde, hvis man elsker vinter, vintersport og den hygge, der er forbundet med en skiferie, som mange både svenskere og danskere gør. Sneen daler nu på flere svenske skisportssteder, og alt sættes ind på en ny, spændende sæson”, siger Anna Kron Boysen fra Visit Sweden.

LÆS OGSÅ: Få et skud julestemning i Sverige

Snegaranti i Idre Fjäll

Hvis man frygter, at den dejlige sne ikke holder til, man selv kommer ud på løjperne, kan man roligt slå koldt vand i blodet. Idre Fjäll har nemlig en særstilling, når det kommer til tidlig sne. Destinationen har specialiseret sig i at bevare sneen fra foregående sæson og kan desuden producere sne i sin snefabrik, selv inden temperaturen falder til vinterniveauer. Dette betyder, at skiløberne kan komme rekordtidligt i gang.

 

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.