×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 84

Løbere skal trække tilflyttere til Middelfart

Udgivet i Motion
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Tegnekonkurrence i den grønne vækstkommunes telt. Tegnekonkurrence i den grønne vækstkommunes telt. Middelfart Kommune.

BYG OG BO: Når Lillebælt Halvmarathon løbes i gang den 4. maj, kommer der fokus på hele Middelfart Kommune. Opmærksomhe-den bruges i et forsøg på at trække flere borgere til kommunen.

Middelfart har det hele – kyst, skov og slot – og på turistkort er byen og kommunen da også afbildet med smukke udsigter, gode aktiviteter og oplevelser. De muligheder vil Middelfart Kommune nu have mange flere til at opdage.

Derfor har Middelfart Kommune sammen med Destination Lillebælt og Lillebælt Waters / Vist-Middelfart en stand på målområdet, hvorfra man vil gøre opmærksom på de mange kvaliteter området har at byde på for nuværende og kommende borgere.

- Når Lillebælt Halvmarathon skydes i gang den 4. maj, vil vi vise, at vi ligger i et smørhul af skøn natur. Og vores beliggenhed midt i Danmark – som en del af Trekantområdet – betyder sam-tidig, at vi er interessante for virksomheder og for tilflyttere. Det skal vi gøre opmærksom på, siger borgmester Steen Dahlstrøm.

400.000 job
Middelfart Kommune har da også gode argumenter klar, når løberne krydser stregen ved Kultu-rØen. Og det er ikke mindst det faktum, at kommunen indenfor en times kørsel har over 400.000 job, der vejer tungt.

- Lige netop i disse år betyder muligheden for job ekstra meget. Det skal være nemt at komme til og fra job, og Middelfart ligger lige ved motorvejen og jernbanen. Samtidig har vi ikke langt til Billund og Odense Lufthavne, forklarer Steen Dahlstrøm.

Middelfart Kommune satser imidlertid langt fra kun på job i nærområdet – kommunen hører til blandt de kommuner, der er mest erhvervsvenlige.

- Vi er meget opmærksomme på, at vi som kommune har en ganske særlig forpligtelse til at gøre noget for jobskabelsen. Derfor er jeg da også glad og stolt over, at vi af Dansk Industri er rangeret helt i top som en meget erhvervsvenlig kommune, fortæller Steen Dahlstrøm.

Han understreger, at netop koblingen mellem det grønne og vækst er vigtig for kommunen, der har formuleret dette i visionen "Middelfart – den grønne vækstkommune". Derfor var Middelfart Kommune sammen med Fredericia Kommune og Kolding Kommune initiativtager til Destination Lillebælt, der arbejder for at fremme jobskabelsen gennem turisme.

Gæster og borgere
Man regner med, at hver af de omkring 11.000 løbere, der deltager i Lillebælt Halvmarathon, i gennemsnit har en eller to pårørende med til Lillebælt Halvmarathon.

- Det er giver en stor pulje af potentielle nye borgere, som vi kommer i berøring med på den-ne dag, og fra vores stand vil vi sammen med Lillebælt Waters og Destination Lillebælt præ-sentere vores by og de forskellige oplevelser og aktiviteter, man kan få her, siger Steen Dahl-strøm.

Lillebælt Waters / VisitMiddelfart tilbyder helt særlige oplevelser ved, over og under vand. Her er det især det unikke bælt og de mange kystnære aktiviteter, der skal være med til at trække flere turister til området.

- Turisterne er vilde med vandet, dykning, hvalsafari og alle de andre måder, man kan udfolde sig på. Men også byens borgere benytter flittigt de forskellige aktiviteter, og det skal kom-mende tilflyttere gøres opmærksomme på, siger Steen Dahlstrøm.

Udover lister med kommunens byggegrunde vil standen være præget af tegnekonkurrence for børn og konkurrencen "Tip 13 gode grunde til at flytte til Middelfart", der slår på områdets kvaliteter for tilflyttere. Til børn og andet godtfolk bliver der uddelt "karsemarsvin", der er en skabelon formet som et marsvin – en del af Middelfart Kommunes byvåben. Når karsen drys-ses gennem – så vokser marsvinet stille og roligt frem.

LILLEBÆLT WATERS
Lillebælt Waters byder på en bred vifte af aktiviteter og oplevelser blandt andre:

- Windsurfing
- Havkajak
- Snorkling
- Matchrace
- Klap en fisk og kys en krabbe
- Træklatring
- Prøvedyk
- Whale Watching (Hvalsafari)
- Cruises på Lillebælt
- Guidede ture

www.lillebaeltwaters.dk eller www.visitmiddelfart.dk kan man finde generelle turistinforma-tioner og booke de mange oplevelser direkte.

Senest ændret Lørdag, 25 maj 2013 10:40

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.