Te er det nye kaffe

Udgivet i Mad
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Te er populært hos danskerne. Te er populært hos danskerne.

DRIK: Hele 85 % af danskerne drikker ofte eller jævnligt te. Faktisk er antallet af te-drikkere højere end antallet, der drikker kaffe, viser ny undersøgelse fra Analyse Danmark.

I takt med danskernes interesse for te, er det ikke længere umuligt at opdrive specielle typer te – nu kan mange forskellige eksotiske te-varianter fås i de fleste supermarkeder. Og det skyldes ikke alene danskernes øgede efterspørgsel på te, men også en stigende interesse for at kende både teens oprindelse og kvalitet.

Også teens mange fordelagtige virkninger på sundheden kan have indflydelse på teens øgede popularitet. Undersøgelser har nemlig vist, at te-drikkere er blandt de mest ustressede mennesker – foruden at teen sætter gang i forbrændingen, gavner kolesteroltallet og forebygger åreforkalkning.

Det sociale i højsædet
Ifølge undersøgelser er det dog ikke alene sundheden, der er skyld i teens nye storhedstid – det sociale aspekt spiller også ind. En fjerdedel af de adspurgte i undersøgelsen svarer nemlig at de udelukkende drikker te for hyggens skyld.

Selvom den stigende interesse for te også har betydet en øget viden om teens oprindelse og kvalitet, er der nok stadig en del, der ikke ved, at der findes tre hovedgrupper af te; sort te, grøn te og oolong te. Forskellen på de tre kommer dog af, at den sorte te består af teblade, som er tørret og fermenteret. Grøn te består af teblade, som blot er tørret og endeligt består oolong te af teblade, som er tørret og halvfermenteret.

Det har længe været en påstand i medierne at den grønne te har effekter i forbindelse med vægttab. Men rent faktisk viser en metaanalyse fra 2012 at netop grøn te kan øge stofskiftet med omkring 4 procent og tilsyneladende også har en positiv effekt på at stabilisere blodsukkeret og dæmpe appetitten.

Én af teens mange fordelagtige egenskaber er dens høje indhold af antioxidanter. Eftersigende er antioxidanter med til at forebygge kræft samt styrke dit immunforsvar og derfor har te en unik effekt.

helsebixen.dk kan du læse meget mere om te.

 

Senest ændret Tirsdag, 20 august 2013 06:31

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.