Det skyldes blandt andet, at hotellet sidste år for første gang kom med i Michelin Nordic Guide. I 2016 blev Sverige samtidig topscorer i guiden med ikke færre end 28 stjerner til restauranter i hele landet.
LÆS OGSÅ: Ny cykelrute i Sydsverige
Dermed fik de svenske restauranter flere stjerner end danskernes spisesteder.
Den spændende ø Øland ligger heldigvis ikke så langt fra Danmark, og hotellet har derfor tiltrukket mange danskere med hang til god mad siden udmærkelsen.
Det drejer sig om både stamgæster og nye gæster, som har fået øjnene op for det fine, kunstneriske køkken på Øland, og ikke mindst hotel Borgholms mad og vin er blevet meget populært hos danskerne, som kommer ind på en andenplads på listen lige efter svenskerne over flest gæster i restauranten.
Michelin-stjernen og turister
De gæster, der kommer langvejs fra, har taget vejen helt fra USA, Italien, Spanien, Tyskland og Danmark.
- Vi har haft en markant stigning i antallet af gæster, siden vi fik Michelin-stjernen. Gæsterne kommer både fra nærområdet og langvejs fra. Og det er tydeligt, at gæsterne er klar over, at vi har fået en Michelin-stjerne, for mange lykønsker os med det, siger Owe Fransson, som sammen med sin hustru, chefkokken Karin Fransson, driver hotellet på Øland.
Omkring halvdelen af deres gæster kommer til øen for restaurantens skyld, og den anden halvdel primært for at opleve Øland.
Øland som feriedestination
Øland som destination er i øvrigt kendt for den særegne natur, og om sommeren er det strandene og sommerlivet, der trækker. I løbet af forår og efterår er det den stille og rolige atmosfære sammen med blomster, orkidéer og fugle, de besøgende vil snuse til.
Hotel Borgholms restaurant er ikke det eneste sted i Kalmar-området, der får besøg af mange danske gæster og får fine udmærkelser.
Madguiden White Guide kategoriserer blandet andet Halltorps Gästgiveri, også på ØÅland, som "god klasse" og Slottsrestaurangen i Kalmar som "meget god klasse". I Västervik ligger eksempelvis restaurant Guldkant, som i White Guide får bedømmelsen "også et godt sted", og er man i Vimmerby, findes også rigtigt gode restauranter, blandt andre Brygghuset Restaurang & Pub.
Danskerne holder af mad og vin
Flere og flere danskere synes, det er værd at køre efter god mad i Sverige og samtidig tage en overnatning i den forbindelse, så vinen også kan nydes.
Nogle tager også på decideret gastrotur, og steder som Hotell Borgholm er blevet en gastrodestination.
- Vi er stolte over udmærkelsen af de svenske restauranter, men det er næsten endnu vigtigere, at gæsterne anerkender det, siger Anna Kron Boysen, PR Manager i Visit Sweden.
Udover Michelin-stjernerne tildeltes en række restauranter også Bib Gourmand-udmærkelsen, der er en udmærkelse, hvor pris og kvalitet går op i en højere enhed.