God mad i Sverige

Udgivet i Mad
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Sverige er kendt og elsket for sine meget delikate hummere. Sverige er kendt og elsket for sine meget delikate hummere. Foto: VisitSweden.

GOD APPETIT: Lige nu bugner Sverige af gode råvarer fra havet og de svenske marker. Det har mange af os danskere fået øjnene og munden op for, for vi elsker det friske og naturlige. Nu er hummerjagten så også gået i gang - delikatessen - svensk løjrom - er på vej, og på Øland går man klar til den årlige høstfest.

På den svenske vestkyst er det ved at være tid til den årlige hummerpremiere. Jagten på hummer har her samme status som jagten på elge i resten af Sverige.

I går kom satte fiskerne deres garn efter havets hummere, og nu er det kun at vente.

- Sverige bugner af fantastiske råvarer lige nu, og med det store fokus både danskere og svenskere har på lokalproducerede og økologiske råvarer med god smag, er denne periode mere imødeset end nogensinde. Hummerpremieren er noget helt særligt, løjrommen lokker, blåmuslingerne er klar til at blive plukket, og Høstfesten på Öland åbner for nittende gang, siger Anna Kron Boysen, PR manager hos VisitSweden.

Ølands store høstfest

Den absolut største høstfest i Sverige foregår på Öland, der af nogle også betegnes Sveriges spisekammer.

Festen begynder den 24. september og varer i hele fire dage. Men selv efter selve festen er slut, er Øland et slaraffenland for madelskere.

Her lokker kroer, cafeer, gårdbutikker, restauranter og virksomheder med alt det, der er høstet frem til nu.

Delikatessen løjrom

Løjrom er kendt som Nordens kaviar, og den er mere delikat en stenbiderrogn. Efteråret er tiden, hvor løjrommen frembringes, og mange steder kan besøgende presse løjrom og smage den i den rette miljø.

Spiken udenfor Lidköping er Nordeuropas største ferskvandsfiskehavn og den er sammen med Bottenviken udenfor Kalix det eneste sted i Sverige, hvor man kan fiske den type fisk, der bærer den fine rogn.

Det er tilladt at fiske efter den i Vänern i perioden fra den 17. oktober til den 17. december.

Blåmuslingerne

En anden lækkerbisken er de lækre svenske blåmuslinger, som man ovenikøbet nogle steder selv kan plukke.

M/S Martha fra Ljungskile tilbyder eksempelvis sådanne ture og de friskplukkede muslinger tilberede i olie, løg, hvidvin og et stort bundt frisk persille. Direkte fra havet.

Senest ændret Fredag, 16 september 2016 08:53

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.