Frisk fisk fra nettet

Udgivet i Mad
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Friske fisk kan nu leveres direkte hjem til døren. Friske fisk kan nu leveres direkte hjem til døren. Foto: Klostergydens Fisk.

MAD: Klostergydens Fisk i Sæby har nu kastet sig ind i kampen for at få danskerne til at spise mere godt fra havet, og de leverer nu frisk fisk til hele Danmark.

Fiskehuset i Sæby, Klostergydens Fisk, har haft stor succes med at sælge fisk over nettet - hvis man kan sige det i den forbindelse. Virksomhedens Web-butik leverer allerede dagligt fisk til hele Nordjylland i samarbejde med Post Danmark.

Men efterspørgslen vil tilsyneladende ingen ende taget, så nu bliver net-handlen landsdækkende.

- Interessen fra det øvrige Danmark har været så massiv, at vi udvider konceptet, forklarer fiskehusets indehaver Helene Aaen.

Frisk fisk til døren

Fiskekasser og delikatesser kan man fremover få leveret ved at gå ind på virksomhedens hjemmeside og herefter kommer ens fiske-varer på hjemadressen i kølekasser.

- De bestilte varer leveres i specielt fremstillede en-gangs flamingokasser for at sikre kvalitet og friskhed, forklarer Helene Aaen.

Faktisk er mængden af is i kasserne er så stor, at kassernes indhold forbliver afkølet og frisk i mindst 24 timer.


Det er muligt at bestille "Ugens fiskekasse" eller sammensætte sin helt egen variation. Hvis aftensmaden skal være fisk, så se mere på www.klostergydens-fisk.dk.

Senest ændret Lørdag, 25 oktober 2014 07:30

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.