Derfor forsøgte Peter A.G. sig sidste år som "folkesanger" med "Det Scene Show". Showet var en kanon-succes, og nu følger Peter A.G. op med et nyt Solo-show: "Velkommen til KøbenhAGn".
Her vil han ene mand med sin guitar, med snak og en samling helt nye sange hylde vores allesammens hovedstad og centrum.
- Men centrum er jo ikke interessant uden alt det andet udenom. Det handler om hele Danmark – bare set fra København, siger Peter A.G, og lover at der er både sange om Københavnere i Jylland og Jyder i København.
I showets anden afdeling vil Peter A.G. synge klassiske GNAGS-sange.
- I et toneleje og med en energi , så alle kan synge med, lover Peter A.G.
Tourneen starter i Glassalen i Tivoli i København, torsdag den 19. september - herefter fortsættes landet rundt.