Julie Fowlis varmer op til Runrig

Udgivet i Musik
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Julie Fowlis - en stjene på vej. Julie Fowlis - en stjene på vej.

STJERNE: Når skotske Runrig den 6. og 7. Juni giver to eksklusive koncerter i Aalborg i anledning af deres 40 års jubilæum, har de lovet at have en ekstraordinær overraskelse med til publikum. Denne overraskelse kan nu afsløres.

 

Det bliver Skotlands nye store sangstemme Julie Fowlis der hermed for første gang indtager Danmark for at varme op til Runrig.

Julie Fowlis er internationalt først og fremmest kendt for hittene "Touch the Sky" og "Into the Open Air" i Pixar's animationsfilm "Brave" (I den danske udgave "Modig") fra juli sidste år.

Det kan ikke undre, at det var Julie Pixar faldt for, da de søgte efter den perfekte autentiske sangstemme til "Brave", efterfølgeren for Finding Nemo", "Toy Story" og "Up".

Filmen tager afsæt i det gamle skotske højland, og understreger dette med Julies stilsikre, keltiske tone, der elegant favner skønhed og sorg.

Med en opvækst på øen "North Uist" I Skotlands Ydre Hebrider, er Julie Fowlis I løbet af hendes solokarriere blevet kendt som en stolt fanebærer for gælisk musik og kultur. Men også som en fornyer, der af The Daily Telegraph er blevet spået en fremtid som den første keltiske cross-over stjerne.

Julie Fowlis har indtil videre udgivet 3 meget anmelderroste album:

"Mar A Tha Mo Chridhe (As My Heart Is) 2005
"Cuilidh" (udtales Koo-lee) 2007
"UAM"(udtales oo-am) 2009

Og musik- og filmprojektet "Heisgeir" 2011, der I en blanding af dokumentar og kunstfilm udforsker de ubeboede "Monarch" øer nær "North Uist".

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.