Frem med grøntsagerne

Udgivet i Bøger
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

GRØNT LIV: Frem med grøntsagerne - Flot og inspirerende kogebog fra den svenske TV-kok Paul Svensson.

Tag udgangspunkt i grøntsagerne, og tilføj så kød eller fisk. Det gør den svenske Michelin-kok Paul Svensson, og resultatet er en stribe uhyre lækre, opfindsomme og nyskabende måltider.

Paul Svensson mener nemlig, at vi spiser i helt forkerte proportioner. Vi bør spise flere grøntsager af mange grunde, men især fordi maden bliver mere appetitlig med en større andel af veltilberedte, vegetabilske råvarer.

Frem med grøntsagerne spænder vidt, fra den erfarne og inspirerende Michelin-koks madlavningsfilosofi til køkkenets indretning, de redskaber man har brug for, forskellige teknikker til tilberedning af grøntsager samt en masse favoritopskrifter i forskellige sværhedsgrader.

Her er opskrifter lige fra småretter og snacks til hovedretter og desserter. Alle tager udgangspunkt i frugt og grønt, men uden at lade sig begrænse af det. Alle gode råvarer har deres plads i Pauls køkken.

Paul Svensson har over 15 års erfaring som kok og kreativ direktør for nogle af Sveriges bedste restauranter. Han kombinerer arbejdet i køkkenet med at forelæse om gastronomi, madoplevelser og trends.

I 2003 udmærkede Paul Svensson sig med en femteplads i Bocuse d´Or - VM for kokke, og har siden udgivet flere kogebøger og figureret som TV-kok i både svensk og finsk TV. Paul henter inspiration til sin madlavning i middelhavsområdet og det nordiske køkken. Han stræber efter ´luksuriøs enkelhed´ og eksperimenterer gerne med nye kombinationer.

 

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 14:45

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.