Bryg dit eget øl

Udgivet i Bøger
Bedøm denne artikel
(2 bedømmelser)

ØL: Normalt så skåler man i bryggeriernes ganske udmærkede øl, men fornøjelse ved at gøre det med sit eget hjemmebryggede øl er bare større.

At brygge øl, der vel og mærke er velsmagende, er slet ikke så svært, som man skulle tro. Og nu giver en gratis E-bog en hånd med på vejen mod eget bryghus - med nyttige råd om udstyr og råvarer.

Det er Brygladen.dk, der har taget initiativ til at udgive "Bryggerbogen", der er på 54 interessante sider, der kan hentes på www.bryggerbog.dk. Brygladen har en naturlig interesse heri, da virksomheden i en årrække har solgt udstyr og råvarer til hjemmebryg. Det gør dog ikke bogen mindre nyttig.

- Du kan lave hjemmebryg, som passer lige præcis til dine smagsløg. Som smager bedre end nogen øl, du har købt, siger Klaus Egebjerg fra Brygladen.

Siden 2000, hvor Brygladen.dk åbnede som Danmarks første webshop med fokus kun på ølbrygning, er antallet af hjemmebryggere steget eksplosivt fra 100 til i dag 15.000 hjemmebryggere.

- At brygge sit eget øl er ikke bare en velsmagende, men også sjov hobby. Man kan dyrke den alene eller med venner, naboer og familie. Og det behøver slet ikke at være så svært, siger Klaus Egebjerg.

Nybegyndere kan begynde med en alti-i-en-pakke et "beer-kit", hvor man nærmest tager et skridt ad gangen.

- Det koster 500 kroner at komme i gang med udstyr. Lægger du 200 kroner oveni til råvarer, kan du glæde dig til 20-25 liter skummende hjemmebryg, fortæller Klaus Egebjerg.

"Bryggerbogen" giver vejledningen til hele processen, så nu behøver man heller ikke surfe rundt på nettet efter opskrifter.
God fornøjelse.

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 14:41

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.