Boogen udkom oprindelig i 1960 og blev med det samme en bestseller, der vandt Pulitzerprisen året efter.
Romanen er derfor en af de helt store i amerikansk litteratur, og set i lyset af den seneste debat i USA, hvor sorte har været udsat for overgreb, er den mere aktuel end nogensinde.
Racisme i Sydstaterne
Handlingen foregår i den lille sydstatsby Maycomb, der er fyldt med den tids hykleri, vold og fordomme på det personlige plan. I dag er det mere institutionel racisme, der er årsag til problemerne, men der kan stadig drages paralleller.
Maycombs meget respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, og det får meget store konsekvenser...Resten må du selv læse dig til.
Forfatteren Harper Lee (f. 1926) lever stadig, men har aldrig nogensinde skrevet flere bøger. I 2014 lavede Baileys' Women's Prize for Fiction, en liste over de bedste bøger af skrevet af kvinder, og "Dræb ikke en sangfugl" var en sikker nummer et på listen.
"Dræb ikke en sangfugl" udkommer den 15. januar 2015 på forlaget Lindhardt og Ringhof.