– Netop rådgivning er så vigtig. Det ser vi stadig flere eksempler på, fortæller Bøje Sørensen fra Bøjsø Vinduer & Døre. – Der findes mange typer af vinduer, som hver især er gode, men de skal først og fremmest passe til huset. Og vi oplever desværre, at især smukke ældre huse får "kvæstet" deres facade med vinduer, hvor stil, rudestørrelser og materialer slet ikke lader husets arkitektur og særpræg komme til sin ret.
Send et foto af dit hus
Virksomheden, der producerer sine vinduer og døre på egen fabrik i Vorbasse, tilbyder nu en hurtig vej til seriøs rådgivning:
– Tag et digitalfoto, eller gerne flere, af dit hus og mail til os. Så kommer vores erfarne konsulenter med en vurdering af, hvad der vil være en god og harmonisk vinduesløsning til netop dit hus. Der er rigtig mange ting at tage stilling til. Vi har ekspertisen og rådgiver hver enkelt husejer hele vejen, lover Bøje Sørensen, der foruden at sende et foto anbefaler den guide, der netop er lagt på www.boejsoe.dk
En af de løsninger, der klæder ældre huse virkelig godt, er koblede vinduer med tynde, ægte sprosser:
– De er smukke, energirigtige med 3 lag glas og giver et flot lysindfald, fordi både sprosser og profiler er smalle. Men det er samtidig vigtigt at vælge de rigtige rudeformater, understreger Bøje Sørensen. – I mange tilfælde er det flottest med højformatruder, men vi ser på husets samlede udtryk og hvordan arkitekten oprindelig ønskede, at det skulle være.
Bøjsøs koblede vinduer med tynde, ægte sprosser har fået flere forbedringer. De er bygget op af 2 rammer med tilsammen 3 lag glas, som giver de bedste energiegenskaber og en effektiv lyddæmpning. Udvendigt er vinduerne af knastfrit, sibiriske lærketræ, der ikke kan rådne. Og et patenteret, diffusionsåbent bånd mellem rammerne sikrer, at vinduet kan ånde – uden at der trænger insekter, skidt og snavs ind, når det blæser eller fyger.